Grundloven (1849)

Overblik

Grundloven (Junigrundloven) blev vedtaget med et solidt flertal i den grundlovgivende forsamling den 25. maj 1849, og den blev underskrevet den 5. juni af den danske konge, Frederik 7. Hermed blev demokratiet ved lov indført i Danmark, Kongeloven fra 1665 blev afløst, og enevælden ophørte med at være den gældende styreform. Grundloven 1849 er den første danske grundlov, som sikrede borgerlige rettigheder og indførelsen af demokrati. 

Grundloven blev formuleret og underskrevet i løbet af Treårskrigen (1848-1850). Derfor har man i indledningen til Grundloven også skrevet, at love, der vedrører Slesvig, først kan vedtages efter krigen.    

Junigrundloven har siden 1849 stået som det formelle fundament for det danske demokrati. Grundloven er siden blevet revideret i både 1915 og 1953. 

Hele Junigrundloven kan læses her. 

Baggrund

I første halvdel af 1800-tallet prægede revolutionære nationalpolitiske og demokratiske strømninger det meste af Europa. Særligt i Frankrig, hvor der udbrød revolutioner i både 1789, hvor Frankrig for første gang blev en republik, og igen i 1848. I Danmark brød Treårskrigen (1848-1850) ud som følge af de nationalpolitiske spørgsmål om Slesvigs tilhørsforhold og status. 

De nationalliberale politikere i Danmark havde i tiden før Grundlovens indførsel rejst politiske krav om at indføre en fri forfatning og demokrati i landet. De forsøgte at udnytte situationen under Treårskrigen til at presse Frederik 7. til at gå af og udvælge et nyt ministerium. Det...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind