Valg
Typer af valg i Danmark
I Danmark har vi valg på flere forskellige politiske niveauer. Valgmetoden til danske valg er forholdstalsvalg, med undtagelse af folkeafstemninger.
Nedenfor gennemgår vi de forskellige typer af valg:
Folketingsvalg
Formålet med folketingsvalg er, at borgerne skal vælge repræsentanter til Folketinget. Der skal findes 179 repræsentanter. Folketingsvalg skal afholdes minimum hvert fjerde år, men en siddende statsminister må til hver en tid udskrive valg, så længe man ikke overskrider grænsen på fire år. Det kaldes også opløsningsretten. Det er statsministeren, der udskriver valg.
For at kunne stemme til folketingsvalg skal man være fyldt 18 år, dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark. Det kaldes at have valgret. Hvis man har valgret til folketingsvalg, så er man også valgbar. Det vil sige, at man kan stille op til Folketinget.
Det kræver en del forberedelse at gøre klar til et valg. Man udskriver derfor typisk valg omkring 20 dage før selve valgdagen. Tiden op til valget bruger partierne på at føre valgkamp, mens kommunerne bruger tiden på at få lavet stemmesedler og lavet valgsteder.
Regions- og kommunalvalg
Formålet med regions- og kommunalvalg er, at borgerne vælger repræsentanter til regionsrådene og kommunalbestyrelserne. Der skal vælges nye repræsentanter hvert fjerde år. Regions- og kommunalvalg afholdes samtidig og altid den 3. tirsdag i november hvert fjerde år. Der skal vælges 41 repræsentanter til hvert af de 5 regionsråd, mens det varierer fra kommune til kommune, hvor mange der sidder i kommunalbestyrelsen.
For at kunne stemme til regions- og kommunalvalg skal man være fyldt 18 år og have fast bopæl i den pågældende kommune og region. Derudover skal man enten:
- Være dansk statsborger.
- Være statsborger i et EU-land.
- Være statsborger i Island eller Norge.
- Have boet i Danmark de sidste 4 år før valgdagen uden afbrydelse.
Enh...
