Komposition

Kaldes også opbygning.

Kompositionen i "Griskhed" er fragmenteret, fordi handlingens nutid jævnligt bliver brudt af flashbacks til fortiden, hvor pigens bedsteforældre levede. Vi analyserer, hvilken virkning det har, at teksten starter med en præsentation. Vi ser også nærmere på vendepunktet og på den åbne slutning.

Handlingen er bygget op som et fragmenteret forløb med flashbacks

”Griskhed” har et fragmenteret forløb. Vi kan udpege to fortælleplaner i novellen. Der er et nutidsplan, som er det fremadskridende handlingsforløb. Det omfatter køreturen i tantens bil fra huset og frem til benzintanken ved novellens afslutning. Det kronologisk fremadskridende handlingsforløb afbrydes af afsnit med flashbacks. Her genfortælles forskellige episoder om mormoren og morfaren. Flashbackene uddyber pigens og tantens forhold til mormoren og morfaren. Via dem får vi også en karakteristik af pigens mormor og morfar.

Virkning

Kompositionen og sproget er tæt forbundet i ”Griskhed”, på den måde at verberne skifter fra nutid til datid, når fortællingen springer mellem nutid og fortid. Nogle gange markeres skiftet mellem nutid og fortid med linjeskift og et nyt afsnit. Andre steder glider teksten mere usynligt fra tanke til erindring til flashback. ”Pigen læner sig tilbage og smiler. Hun tænker, at sådan er døden vel. En lang lige vej gennem et solflimrende landskab. Morfar fortalte engang om de kaktusser, der vokser i ørkenen.” Her tænker pigen først på nuet, så kommer hun i tanke om det, morfaren fortalte om de brændende kaktusser, som skaber associationer til kaktussen foran huset, og pludselig er vi tilbage på bedsteforældrenes veranda i et flashback: ”– Man kan blive væk i ørkenens hvide tomhed, sagde mormor.”

Et fragmenteret forløb kan ofte give en lidt usammenhængende og forvirrende læseoplevelse, fordi det kræver opmærksomhed at holde styr på, hvornår der skiftes tid, sted og fortæller. Men i ”Griskhed”...