På de næste sider får du hjælp til at analysere “Børnehaven ringer”. Novellen er skrevet af Rasmus Hastrup og udkom i 2016 i Liv.
Hvis du vil have hjælp til at arbejde med analysen på egen hånd, kan du bruge vores guide til novelleanalyse. Den giver dig en systematisk gennemgang med grundige forklaringer af alt det, du bør være opmærksom på i din analyse:
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Birthes ordstrøm er et godt eksempel på, hvordan sproget kollapser, når man ikke følger de grundlæggende normer for meningsfuld kommunikation.
Sprogfilosoffen H.P. Grice har opstillet fire såkaldte maksimer, som tilsammen udgør det, han kalder for sprogets samarbejdsprincipper. Grices begreber kan være nyttige i analysen af, hvorfor Birthes replikker virker så groteske. Hun lever op til nogle af principperne, mens det står værre til med andre.
Et af principperne er, at man skal sige sandheden. Det gør Birthe trods alt. Et andet princip er, at man skal udtrykke sig klart og tydeligt, så man ikke bliver misforstået. Det lever Birthe også i nogen grad op til. Vi forstår i hvert fald, hvad der er sket, da hendes ordstrøm endelig når frem til det væsentlige. Hun er dog lidt for længe om at komme til sagen.
Problemerne med Birthes kommunikation opstår først og fremmest i forhold til de sidste to kriterier, nemlig omfang og relevans. Det vil sige, at man hverken bliver sige mere eller mindre, end hvad der er nødvendigt, og at det man siger, skal være relevant for emnet. Birthe taler alt for meget, og hun taler om totalt ligegyldige ting.
