Sprog

Sproget er som helhed ironisk

Der er en ironisk grundtone, som løber gennem hele novellen. Ironi betyder normalt, at man siger det modsatte af, hvad man mener. Her er det svært at pege på én replik eller sætning, der er ironisk. Novellen er snarere et eksempel på det, man kalder for global ironi. Det vil sige, at hele novellen er ironisk. 

Vi skal altså ikke læse den som en realistisk fortælling om en far, der får et knusende opkald fra sin datters børnehave. Det er snarere en komisk parodi på virkeligheden. Novellen forsøger ikke at skildre, hvordan det er få en besked om, at ens barn er død i børnehaven. Den gør grin med sproget og en bestemt måde at tale på, som vi måske kan genkende fra virkeligheden. Her bliver den dog sat på spidsen og drevet ud i groteske ekstremer. 

Underdrivelsen er et gennemgående virkemiddel

Et gennemgående sprogligt virkemiddel i Birthes vanvittige talestrøm er underdrivelsen. Birthe underdriver konstant voldsomheden af det, der er sket. Hun kalder Sophias død for ”Sådan et rigtig møgærgerligt uheld” og Bjørns sorg for ”en lidt ærgerlig situation at stå i”. Hun bruger også ord som ”træls” og leverer endda en sætning som denne, der er blottet for situationsfornemmelse:

Sådan én k...