Fortolkning og tema

”Børnehaven ringer” af Rasmus Hastrup er en grotesk og absurd komisk novelle om noget så tragisk som at miste et barn. Novellen tematiserer først og fremmest sproget i sig selv. Den er et studie i, hvordan meningsfuld kommunikation kan bryde sammen, når man ikke overholder de normer, som normalt styrer vores samtaler. 

Børnehavelederen Birthe mangler en situationsfornemmelse. Hun taler alt for meget. Hun fremhæver en masse detaljer, som er fuldstændig irrelevante for den tragiske situation. Bjørn har ikke brug for at høre, at bongotrommen er af teaktræ, radiatoren lilla, eller at den xylofon, som hans datter blev begravet i, mangler et E. 

Birthes upassende fokus gør både novellen sjov og grotesk. Vi forstår godt, at Bjørn føler, at sproget ikke længer...