Perspektivering

Novellen er fra en tid, hvor folk var meget optaget af skyldsspørgsmål

”Blot en drengestreg” er udgivet i 1953. Den er altså skrevet få år efter afslutningen på 2. Verdenskrig. Det var en tid, hvor spørgsmål om skyld og ansvar fyldte meget i folks bevidsthed. For hvor startede og sluttede ansvaret for de rædselsfulde gerninger, som blev begået under det nazistiske styre? 

Hvem begik med fuldt overlæg onde handlinger? Og hvem kom ”bare” til at medvirke til ondskaben, fordi de var naive, uvidende eller ubesindige? Og er det overhovedet en undskyldning, der fritager én fra skyld, når konsekvenserne er så overvældende grusomme?

”Blot en drengestreg” har altså et tema, som vakte genklang i samtiden, fordi det stiller etiske spørgsmål, som også er relevante udenfor det konkrete eksempel, som novellen handler om. Vi kan ligefrem sige, at novellen kan læses som en allegori over de mange mennesker, der begik grusomme handlinger under krigen, men ikke blev stillet til ansvar.

"Blot en drengestreg" viser, hvordan videnskaben kan misbruges

Brødrene begår nogle vanvittige handlinger, der følger en forskruet logik, men deres udgangspunkt er faktisk fornuftigt og videnskabeligt. 

Moren forsøger på pædagogisk vis at oplyse drengene om årsagerne til, at deres onkel har fået amp...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind