Personer og miljø
Brødrene
De to brødre er hovedpersoner i ”Blot en drengestreg”. Det er nemlig deres oplevelser af begivenhederne, som fortælleren beskriver det meste af tiden.
Selvom de to drenge begår en grusom gerning, er de ikke beskrevet som onde eller bevidst sadistiske. De er tværtimod fremstillet som et par nysgerrige, små drenge, der er meget interesserede i at forstå, hvorfor deres onkel har fået amputeret sit ben.
Drengene tager morens forklaring af onklens blodforgiftning til sig og husker den, da de ser Peter falde og slå hul på sin storetå. De handler altså i bedste mening, da de beslutter sig for at save Peters ben af. De tror oprigtigt på, at de redder ham fra en blodforgiftning.
Det viser sig selvfølgelig, at brødrenes forståelse af begivenhederne er stærkt begrænset. De har lyttet til morens forklaring af, hvordan onklens blodforgiftning opstod, men der er en masse andre relevante omstændigheder, de ikke forstår. De tolker de morens ord alt for bogstaveligt og tror, at onklen fik sat benet af, bare fordi han slog hul på sin storetå. Peter har slået hul på sin storetå. Derfor skal han også have sat benet af.
Brødrene tolker alle begivenheder, så de passer med den ”videnskabelige forklaring” af blodforgiftning, som de fik af moren. Da de ser, hvor voldsomt Peter bløder, mens de saver i hans ben, tolker de det fx som et tegn på, at blodforgiftningen er meget fremskreden.
Det væsentlige er, at børnenes fortolkning af morens forklaring vender alting på hovedet, så videnskaben bliver til vanvid. De tror de handler fornuftigt og medmenneskeligt, men i virkeligheden er deres handlinger vanvittige og grusomme.
