Retsopgøret

Hvad var retsopgøret?

Efter befrielsen af Danmark 5.maj 1945 påbegyndtes et såkaldt retsopgør. Retsopgøret bestod i, at de, der havde hjulpet besættelsesmagten, blev stillet for retten efter besættelsen.

Behovet for et juridisk opgør skyldtes blandt andet erfaringer fra andre lande. Frankrig oplevede f.eks. efter befrielsen i 1944, at folk på egen hånd foretog titusindvis af vilkårlige likvideringer af personer, som angiveligt havde tjent de tyske myndigheders interesser under krigen. I Danmark arbejdede politikerne og medlemmer fra modstandsbevægelsen fra Frihedsrådet på at arrangere et retsopgør under mere ordnede forhold med mere faste kriterier for, hvornår en person kunne dømmes for at have begået landskadelig virksomhed.

Folketinget indførte efter forhandlinger mellem jurister fra Frihedsrådet og Justitsministeriet en lov, så man med tilbagevirkende kraft kunne straffe såkaldt landskadelig virksomhed. Landsskadelig virksomhed indebar alt fra vold og drab udført for at hjælpe besættelsesmagten til deltagelse i tysk krigstjeneste og angiveri. Loven genindførte dødsstraf.

Udover det statslige retsopgør begyndte flere foreninger sideløbende at undersøge deres medlemmers handlinger under besættelsen. Det skete f.eks. i Den Danske Forfatterforening og i Den Almindelige Danske Lægeforening, som begge ekskluderede medlemmer, fordi de ifølge nogle udvalgte medlemmers vurdering havde gået for vidt i at hjælpe besættelsesmagten under besættelsen...