Tidslinje

Her får du en tidslinje over de vigtigste begivenheder i Danmark under besættelsen. Du får også et overblik over nogle af de begivenheder, der førte frem til besættelsen, og tiden, der fulgte umiddelbart efter befrielsen. 

Før besættelsen

1932: Den daværende Radikale udenrigsminister P. Munch udtaler den 27. juni til den danske presse, at det ikke gavner at tage ”en alt for lidenskabelig partitagen herhjemme overfor Hitlerfolkene. Det gavner aldrig at være alt for ubehagelig over for folk, man måske senere skal til forhandlingsbordet med.” Udtalelsen bliver ofte brugt til at markere, at en dansk tilpasningspolitik begyndte otte år før selve besættelsen af Danmark. P. Munchs holdning blev udgangspunktet for den forsigtige danske udenrigspolitik i 30’erne, der handlede om at føre lav profil. Danmark var nemlig neutral og forsøgte at bevare og videreføre den neutralitetspolitik, som man havde haft held med under 1. Verdenskrig.  

P. Munch var klart indstillet på, at Danmark hverken kunne eller skulle forsvare sig militært mod Tyskland. Han havde den holdning, at Danmark burde erklære sig permanent neutralt, reducere sit forsvar til et absolut minimum og i stedet udbygge et socialt og kulturelt fællesskab i folket, der kunne modstå en eventuelt fjendtlig besættelse af landet. 

1933: Den 30. januar kommer Adolf Hitler til magten i Tyskland.

1935: Den daværende statsminister Thorvald Stauning udtaler den 5. december i bladet Folketingstidende, at ”Dansk Presse bør hverken ved Fornærmelser eller paa anden Maade kaste sig over ansvarlige politiske Ledere i andre Lande og ejheller blande sig i andre Landes politiske Forhold.” Stauning ville gerne bevare et godt forhold til Tyskland, så det danske landbrug og den danske industri ikke mistede et vigtigt eksportland. Danmark befandt sig nemlig i løbet af 1930’erne i den værste økonomiske krise, siden industrialiseringen begyndte. 

1937: Thorvald Stauning holder sin berømte “lænkehundstale” den 8. marts, hvor han taler imod et nordisk forsvarsforbund. Danmarks militær er i ringe forfatning, og nogle kritikere i Sverige mener, at Danmark som nabo til Tyskland har et forsvarsmæssigt ansvar over for de andre nordiske lande. Stauning var meget imod denne tanke og undrer sig i talen over, om Danmark har "faaet overdraget Opgaven som Lænkehund eller anden Vagtopgave paa Nordens Vegne".

1939: Det danske nazistparti, Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), blev valgt ind i Folketinget med tre mandater. Den relativt lave opbakning til nazismen i Danmark viser, at flertallet af danskerne havde tillid til det demokratiske system i krisetider. Over 90 % af vælgerne stemte på de gamle partier ved valget og valgte dermed ikke at give opbakning til antidemokratiske partier.  

1939: Danmark underskriver en ikke-angrebspagt med Tyskland den 31. maj. Danmark var det eneste nordiske land, der underskrev en ikke-angrebspagt med Tyskland. Tyskland ønskede med fredspagten at demonstrere en vilje til fred. Pagten var altså en del af Tysklands propaganda. 

1940: Den 1. januar udtaler statsminister Thorvald Stauning i en radiotale, at Danmark vil søge at bevare sin neutrale status grundet landets geografiske placering og relativt lille hær. Danmark forsøgte således at videreføre sin neutralitetspolitik fra 1. Verdenskrig, hvor det lykkedes at holde Danmark uden for krigen. 

Besættelsen

1940

9. april: Danmark bliver besat af Tyskland klokken lidt over 4 om morgenen. Tyskerne kræver med det samme, at Danmark kapitulerer. Efter få timers kamp beslutter regeringen og kongen i samråd...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind