Psykiske lidelser

Her kan du læse om de vigtigste begreber inden for psykiske lidelser. Du kan finde uddybende information om de fleste af emnerne i vores kompendie om psykiske lidelser.

ADD

ADD er en forkortelse for Attention-Deficit Disorder. ADD er en variant af ADHD, som er kendetegnet ved koncentrationsbesvær uden medfølgende hyperaktivitet. ADD kan være sværere at opdage, fordi børn med lidelsen ikke tiltrækker sig samme opmærksomhed som børn med ADHD.

Adfærdsterapi

Adfærdsterapi er en terapiform, som handler om at indlære nye adfærdsmønstre. Et eksempel kunne være, at en person med social angst får nogle konkrete hverdagsøvelser, som skal hjælpe personen med at navigere i sociale sammenhænge og overkomme sin angst. 

ADHD

ADHD er en forkortelse for Attention-Deficit Hyperactivity Disorder. ADHD er en udviklingsforstyrrelse, som er kendetegnet ved koncentrationsbesvær og hyperaktivitet. ADHD kan gøre det vanskeligt for børn at gennemføre en normal skolegang.

Anoreksi

Anoreksi er en spiseforstyrrelse, som typisk er kendetegnet ved, at personen udvikler en besættelse af at blive (eller forblive) tynd og en tilhørende væmmelse ved tanken om at indtage mad. Anoreksi kan medføre en del fysiske sundhedsproblemer, fordi kroppen kommer til at mangle næring og væske. 

Antidepressiver

Fællesbetegnelse for en række lægemidler, som kan hjælpe med at reducere symptomerne ved depression. Antidepressiver bliver primært brugt i tilfælde af moderat eller svær depression, da der kan være risiko for bivirkninger. 

Aspergers syndrom

Aspergers syndrom er en udviklingsforstyrrelse på autismespektret. Aspergers syndrom adskiller sig blandt andet fra øvrige autismelidelser ved ikke at involvere en forsinket sprogudvikling. 

Autismespektret

Autismespektret er et fælles begreb, som ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind