I dette kompendie kan du få et hurtigt overblik over de vigtigste begreber, som knytter sig til de forskellige områder i kernestoffet i Psykologi. Ved mange af begreberne kan du finde links til uddybende forklaringer i vores psykologi-kompendier.
Vi anbefaler, at du bruger søgefunktionen, hvis du har brug for at finde et specifikt begreb. Enkelte begreber er måske placeret anderledes, end du er vant til, fordi forskellige psykologilærere opdeler emnerne på lidt forskellige måder.
Inter-rollekonflikt
Inter-rollekonflikt betyder, at forskellige roller kommer i konflikt hos den samme person.
Det kunne fx være at man til en fest både er sammen med familie og venner, og dermed kan have svært ved at vælge mellem om man skal udfylde sin rolle som ven eller sin rolle som familiemedlem. Vennerne kan måske komme til at se en som kedelig, hvis man er for meget orienteret mod sin rolle overfor familien, mens familien måske kan blive chokerede over det, hvis man opfører sig, som man plejer at gøre det i vennegruppen.
Intra-rollekonflikt
Intra-rollekonflikt kan opstå, hvis forskellige personer har forskellige forventninger til en bestemt rolle.
Der kan fx forekomme intra-rollekonflikter i skolen, hvis ens forskellige lærere ikke har de samme forventninger til, hvordan man skal opføre sig i rollen som elev. Der kunne måske være typer af opførsel, som er helt fine i nogle timer, men helt uacceptable i andre. Og dermed kan man let blive forvirret over, hvordan man egentlig bedst udfylder rollen som elev.
Kommunikationsniveauer
Den tyske socialpsykolog Friedeman Schulz von Thun har formuleret en teori om fire forskellige niveauer, som kommunikation mellem mennesker kan udspille sig på.
Det faktuelle niveau beskriver selve den information, som bliver delt i kommunikationen.
Relationsniveauet beskriver de elementer i kommunikationen, som er med til at udvikle eller markere den relation, som eksisterer mellem parterne i kommunikation.
Selvfremstillingsniveauet beskriver de elementer i kommunikationen, som er med til at præsentere afsenderen på en bestemt måde. Man kan herunder skelne mellem tilsigtet selvfremstilling og utilsigtet selvfremstilling, afhængig af om selvfremstillingen er noget man har hensigt til at skabe, eller noget som er uden for ens bevidste kontrol.
Appelniveauet beskriver de elementer i kommunikation, som har til formål at få andre til at gøre noget. Det kan både være i form af direkte ordrer eller mere indirekte henvendelser.
