Personer og miljø

Her kan du finde en analyse af personer og miljø i Emil Bønnelyckes digt "Aarhundredet". 

Det lyriske jeg  hylder teknik, tempo og krig

Det lyriske jeg er den eneste person, vi lærer at kende i ”Aarhundredet”. Vi lærer det lyriske jeg at kende gennem jegets besyngelser af det 20. århundrede, dets tempo og dets teknologi.

Det lyriske jeg er en ukompliceret person i det meste af digtet. Jeget elsker alt det moderne, mens det kun har foragt til overs for det gamle og traditionelle:

Jeg elsker Togene. Lokomotivet er bedre Skulptur end et af Michel Angelos Mesterværker ...

Digtets slutning afslører, at jeget også har et syn på krigen og dens ødelæggelser, som er bemærkelsesværdigt. Synspunktet er stærkt inspireret af den krigsforherligelse, der kendetegner futurismen.  

Krigen bliver beskrevet som et vendepunkt, hvor mennesket endelig lærer, at det må tage magten over naturen og elementerne, hvis den teknologiske udvikling for alvor skal lede mennesket mod nye højder:

Derfor er du, Aarhundrede, en gribende kombineret Tid af Skønhed og Skræk, af Angst og Fryd, af Rædsel og Selvfølgelighed. Menneskene er ligesom blevet bange for sig selv ved Følelsen af at tage Magten fra Elementerne ... Deres Ringhed har kulmineret i Krigens morderiske Morads, og hvor Ringheden kulminerer, begynder ...