Komposition

Her finder du en analyse af indre og ydre komposition i Emil Bønnelyckes digt "Aarhundredet". 

Den ydre komposition er fri

”Aarhundredet” er kendetegnet af en fri form. Teksten er ikke inddelt i strofer og vers, den indeholder ikke enderim, og rytmen er ubunden. Digtet består af 18 afsnit, hvor de korteste består af blot én enkelt linje, mens det længste afsnit består af 16 linjer. Digtet indeholder altså ikke de ydre formtræk, som vi forventer at finde, når vi læser et mere traditionelt digt. Så formen placerer det et svært bestemmeligt sted mellem prosadigt og kortprosa.

Formen er alligevel bygget op omkring en række gentagelser (anaforer), som er med til at give teksten et lyrisk præg. De første ni afsnit starter alle med ordene ”Jeg elsker”. De næste fire afsnit starter med ordene ”Derfor er du, Aarhundrede”. Digtet slutter med fem afsnit, der alle indleder med ordene ”Jeg elsker dig”, som tiltaler det 20. århundrede direkte.  Gentagelserne giver teksten en struktur, som får prosateksten til at virke som et prosadigt, selvom teksten ikke er inddelt i strofer og vers.

Virkning

Den frie form giver digtet et udtryk, der stor i modsætning til den orden og sammenhæng, vi ofte finder i mere traditionelle digte.  Den ydre form ligner med andre ord ikke noget, vi er vante til at se. For samtidens læsere har formen formentlig virket endnu mere overraskende og uvant.

Formen understøtter på den måde digtets indhold og tema, der er en begejstret hyldest af det nye, ikke mindst teknikken og de muligheder, den accelererende teknologiske udvikling åbner for. Digtet rynker på næsen af Shakespeares skuespil og Chr. Winthers digte. Den frie form er på samme måde en del af et opgør med den traditionelle litteratur.

Rytmen er fri og tempoet er højt

”Aarhundredet” har ikke nogen fast rytme. Digtet er ikke inddelt i strofer, men derimod skrevet i mere frie afsnit af varierende længde. Sætningerne er dog konstrueret på en måde, der giver spr...