Andre sproglige virkemidler

Her analyserer vi sproglige virkemidler i "Aarhundredet" af Emil Bønnelycke.

Allitterationer skaber forbindelser 

Digtet indeholder en række allitterationer. En allitteration er et bogstavrim, hvor to ord, der står efter hinanden, begynder med samme konsonant.

Vi kan nævne en lang række eksempler på allitterationer: ”seklernes sekel”, ”moderiske morads”, ”rig på rædsel”, ”monotont Mørke”, ”Skønhed og Skræk”.

Digtet er som nævnt et prosadigt, og det indeholder ingen enderim. Brugen af allitterationer er et af de virkemidler, der er med til at give sproget lyriske kvaliteter.

Virkning

Allitterationerne giver sproget en klang og en rytme, der understøtter prosatekstens lyriske kvaliteter. Allitterationerne har samtidig en vellyd, der fanger vores opmærksomhed og derved fremhæver betydningen af de ord, der indeholder allitterationerne.

Det har eksempelvis en anden virkning, at digtet skriver ”Skønhed og Skræk”, end hvis der havde stået f.eks. ”Skønhed og frygt”. Vi bliver overraskede af sammenstillingen af det skønne og det skrækkelige, fordi vi normalt ikke forbinder de to begreber med hinanden. Allitterationen får dog ordene til at lyde, som om de hører naturligt sammen. Allitterationen hjælper os på vej til at se, at skønhed og skræk hører sammen.

Gentagelserne understøtter de lyriske kvaliteter

”Aarhundredet” indeholder en del gentagelser. Gentagelser kaldes også for anaforer. Vi finder først og fremmest gentagelserne i begyndelsen af hvert afsnit.

De første 9 afsnit begynder nemlig med ordene ”Jeg elsker”. Herefter begynder de næste fire afsnit med ordene ”Derfor er du, Aarhundrede”. Endelig begynder de sidste fem afsnit med ordene ”Jeg elsker dig”, der henvender sig direkte til det 20. århundre...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind