SRP om uddannelses betydning for ungdomskriminalitet

  • STX 3.g
  • SRP (Psykologi B, Samfundsfag A)
  • 10
  • 28
  • 8698
  • PDF

SRP om uddannelses betydning for ungdomskriminalitet

SRP i Psykologi B og Samfundsfag A med fokus på hvad uddannelse betyder i forhold til ungdomskriminalitet.

Med udgangspunkt i udviklingspsykologiske, socialpsykologiske og behavioristiske teorier forklares hvad der kan lede til ungdomskriminalitet.

Der drøftes også hvilke sociologiske forklaringer der kan findes til ungdomskriminalitet i forskellige grupper i samfundet.

Opgaveformulering

Hvad betyder uddannelse i forhold til ungdomskriminalitet i Danmark?

Redegør for psykologifaglig teori, der kan forklare, hvorfor unge bliver kriminelle.

Undersøg sammenhængen mellem unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og dem, der ikke gør, i forhold til graden af kriminalitet. Indkreds mulige forklaringer på de eventuelle forskelle med udgangspunkt i Pierre Bourdieus teori om social arv.

Diskutér hvad samfundet kan gøre for at mindske graden af ungdomskriminalitet. Inddrag psykologifaglige samt sociologiske overvejelser.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 2
Indledning 4
1. Hvorfor unge bliver kriminelle 5
1.1. Udviklingspsykologi 5
1.2 Socialpsykologi 6
1.3 Behaviorismen 7
1.4 Afslutningsvis 8
2. Sammenhængen mellem unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og dem, der ikke gør 9
2.1 Figur 2.12, 2.13 og 16 9
2.2 Danmarks Statistik 11
2.3 Pierre Bourdieu social arv 12
2.4 Sociale klasser, uddannelse og kriminalitet 14
2.5 Afslutningsvis 16
3. Hvad samfundet kan gøre for at mindske graden af ungdomskriminalitet 17
3.1 Psykologiske overvejelser 17
3.2 Sociologiske overvejelser 20
3.3 Afslutningsvis 22
Konklusion 23
Litteraturliste: 24
Bøger 24
Internet 24
E-bøger 25
Artikler 25
Bilag 26
Forbryderen og Samfundet: 26
Justitsministeriet 27
Danmarks Statistik 28
Samfundsstatistikken 2014 29

Uddrag

Indledning
Ungdomskriminalitet er et højaktuelt emne, da det er et alment samfundsproblem. Det er et abstrakt begreb, der har formet sig forskelligt alt efter de vilkår og forhold, som samfundet tilbyder dets borgere at leve under. Uddannelse spiller heriblandt en væsentlig rolle i forhold til graden af kriminalitet, eftersom uddannelse kan skabe stor afstand til kriminalitet og om-vendt. Kriminelle handlinger spreder ødelæggelse og frygt, og er med til at mindske velfær-den i samfundet. Kriminalitet er både en human og økonomisk omkostning for samfundet. Derfor er der stor opmærksomhed på problemet, hvilket blot vidner om en bekymring og ængstelighed fra samfundet.
Denne opgave beskæftiger sig med en psykologi- og samfundsfaglig tilgang til problemstil-lingen. Det sociologiske aspekt belyser opgaven ud fra en mere bred vinkel, sammenlignet med den psykologiske tilgang, der giver en mere konkret vinkel på individniveau. Sammen giver fagene en tværfaglig vinkel på ungdomskriminalitet, hvilket anvendes i en bredere ana-lyse af ungdomskriminalitet. Således benytter opgaven sig både af et konkret og abstrakt per-spektiv.
I det følgende vil der blive besvaret, hvilken betydning uddannelse har for ungdomskriminali-tet. Opgaven vil beskæftige sig med en redegørelse for psykologifaglig teori, der kan forklare, hvorfor unge bliver kriminelle. Herefter vil opgaven gennem en kvantitativ analysemetode af fem udvalgte statistikker undersøge sammenhængen mellem unge, der gennemfører en ung-domsuddannelse og dem, der ikke gør, i forhold til graden af kriminalitet. Den kvantitative metode anvendes, da opgaven har at gøre med deskriptiv statistik, hvor en sammenhæng ses på baggrund af de resultater, der præsenteres i statistikkerne. De fem valgte statistikker bruges til at give et billede af en sammenhæng mellem ungdomsuddannelse og kriminalitet. Stati-stikkernes repræsentativitet understøtter hinanden, da de er nøje udvalgt ud fra undersøgelser foretaget af Justitsministeriet, Danmarks Statistik samt bogen Forbryderen og Samfundet.
I forlængelse af dette vil mulige forklaringer på de eventuelle forskelle mellem unge, der gen-nemfører en ungdomsuddannelse og dem, der ikke gør blive indkredset, med udgangspunkt i Pierre Bourdieus teori om social arv. Endvidere vil der blive diskuteret, hvad samfundet kan gøre for at mindske graden af ungdomskriminalitet. Da der findes mange løsningsforslag, er de afgrænset til primær at fokusere på psykologifaglige og sociologiske overvejelser.

1. Hvorfor unge bliver kriminelle
Der er ingen tvivl om, at ungdomskriminalitet er et udpræget samfundsproblem verden over. Den kriminelle adfærd hos unge kan være et udtryk for en form for problemstilling eller svære sociale og udviklingsmæssige problemer. Derfor er der stor opmærksomhed omkring pro-blemet, hvilket blot viser den bekymring samfundet har for den ungdom, som har ansvar for samfundets fremtid. For at belyse problematikken ud fra en psykologisk tilgang, kan det være væsentlig at tage udgangspunkt i udviklingspsykologi, socialpsykologi samt behaviorisme, eftersom disse teorier kan kaste lys over problematikken ud fra tre vidt forskellige vinkler, men som alligevel læner sig tæt op ad hinanden. Dog bør læser tage højde for, at der med ud-gangspunkt i teorierne ikke kan drages nøjagtige paralleller til virkelig situationer. Dertil kan teorierne heller ikke bruges til en generel forklaring på hvorfor unge bliver kriminelle, men blot forklare hvad der muligvis kan ske med det enkelte individ i den bestemte situation, og på den må give en mulig forklaring på hvorfor unge bliver kriminelle.

1.1. Udviklingspsykologi
Vi mennesker er i en eller anden grad et resultat af vores opvækst, idet vores tidlige leveår spiller en stor rolle i forhold til, hvordan vores fremtidige liv kan udforme sig.
Det kan her være relevant at se på John Bowlbys teori om tilknytningsforstyrrelse, da teorien giver sit bud på hvordan den tidlige udvikling er med til at forme vores personlighed. Ifølge John Bowlby udgør det første samspil mellem omgivelserne og barnet en stor rolle, i forhold til barnets kommende forhold til omverden. Barndommen er betydningsfuld for person-lighedsdannelsen, da det er de indre kræfter i barnet og mødet med omverden, som får en betydning for barnets kommende udvikling. På baggrund af dette er det nødvendigt, at barnet ... Køb adgang for at læse mere

SRP om uddannelses betydning for ungdomskriminalitet

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.