SRP om arabisk matematik
SRP om arabisk matematik
Dette SRP omhandler arabisk kulturarv og matematik og er konstrueret ved en sammenblanding af fagene Historie A og Matematik A.
Opgaveformulering
"I redegørelsen vil jeg lægge fokus på, hvad der skete efter Abbaside-kalifatet kom til magten i år 754, og hvilken betydning det har haft for araberne, da Abbasiderne skiftede hovedstaden fra Damaskus til Bagdad. Herefter vil jeg redegøre for matematikkens status i Bagdad på Omar Khayyams tid. Omar Khayyam var en af de personer, der har haft den største indflydelse på den islamiske guldalder under Abbaside kalifatet. Jeg vil i opgaven gennemgå en af hans vigtigste metoder, som gik ud på at løse en tredjegradsligning ved hjælp af keglesnit.
I den undersøgende del af opgaven vil jeg analysere de forskellige syn på arabisk kultur og viden. Her vil jeg bruge mine vedlagte kilder, og jeg vil lave en kildekritisk analyse af de forskellige synspunkter, der enten roste eller kritiserede araberne.
Til sidst vil jeg undersøge, hvilken betydning arabisk kulturarv og matematik har haft for europærerne. Det vil sige i denne del af opgaven, vil jeg komme med en vurdering, og undersøge om den arabiske kulturarv og matematik har været god eller dårlig for Europa."
Studienets kommentar
Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Abstract 2
Indledning 3
Abbaside-Kalifatet (år 754 – 1258) 4
Visdommens Hus 5
Matematikkens status i Bagdad 6
Omar Khayyam 8
Keglesnit 9
Parabel 9
Hyperbel 10
Cirkel 11
Ellipse 12
Ellipsens akser og excentricitet 13
Ellipsens ligning 14
En terning og sider er lig med et tal 16
Beregningseksempel 18
Forskellige syn på arabisk kultur og viden 19
Betydningen af den arabiske kulturarv og matematik for europæerne 22
Konklusion 24
Litteraturliste 26
Uddrag
Abbaside-Kalifatet (år 754 – 1258)
Efter abbaside-dynasiet udryddede umayyadeslægten, ændrede de kalifatets hovedstad i år 762 fra Damaskus i Syrien til Bagdad, som var en tidligere persisk by ved Tigris-floden. Dette symboliserede et magtskifte. I Bagdad blev der oprettet militær, dygtig administration, fælles kultur og fælles sprog (arabisk). Muslimerne erobrede mange områder og sørgede for, at der var ligestilling. Denne ligestilling gik ud på, at ikke-arabiske muslimer skulle ligestilles med arabere. Dette forstærkede forholdet mellem ikke-arabiske og arabiske nationer og forsikrede, at de erobrede områder og lande blev fastholdt. I det efterhånden mægtige imperium blev der, blandt andet på baggrund af disse initiativer, dannet en kosmopolitisk kultur. Denne særlige islamiske kultur var præget af forskellige folkeslag, hvor de arabiske, persiske, syriske og græsk-byzantinske traditioner hovedsageligt var bidragende til det velfungerende samspil. Bagdad udviklede sig i højere grad end Damaskus til at være et intellektuelt, kulturelt og økonomisk centrum. Bagdad lå centralt placeret i forhold til de vigtigste handelsruter og karavaneveje, heriblandt den vigtigste rute til den førhen persiske by Khorasan. Bagdad blev et ”islamisk Rom”, hvor folk fra forskellige områder som Kina, Indien og den persiske verden mødtes og delte deres kulturelle ideer. Her dyrkede de disse ideer og formidlede dem videre til den øvrige islamiske verden. Abbasiderne blev påvirket af koranens påbud og hadith: "blækket af en lærd er mere hellig end blodet af en martyr", der understregede værdien af viden. Hadither er overleveringer om, hvad profeten Muhammed gjorde og sagde.
Abbasiderne bevarede troen på, at de tilhørte den samme stamme som profeten Muhammed gjorde, og af den grund betragtede de sig selv som hellige og udnyttede dette som legitimitet.
Under abbaside-kalifatet blev den arabiske verden et intellektuelt center for videnskab, filosofi, medicin og uddannelse. De kæmpede for videnskaben, og af den grund etablerede de ”Visdommens Hus”, som på arabisk hedder Bait-ul-Hikmat... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
