SRP om danskernes motionsvaner i det senmoderne samfund

Uddrag

Indledning
Det senmoderne samfund har på flere punkter ændret på menneskernes tilværelse. Ligeledes har individerne også været med til at ændre og udvikle samfundet, til det vi kender i dag. Den udviklede teknologi som det senmoderne samfund bl.a. er meget kendt for, har betydning for danskernes fysiske aktivitet. I takt med at meget er blevet teknologiseret og mekaniseret, kan vi i dag udføre samme arbejde foran en skærm eller maskine, som i det traditionelle samfund krævede fysisk arbejdskraft. Vi har altså fået mere stillesiddende arbejde, og det afspejler sig i vores sundhed.

Det senmoderne samfund er ofte kendetegnet som den individualiseret tidsalder. Vi løsriver os i stadig højere grad fra den sociale arv, og den forudbestemte livscyklus. I stedet er vi blevet mere individualiseret, og har i dag en lang række muligheder at vælge mellem. Det kan kobles sammen med måden vi dyrker motion på i dag, altså vores idrætsadfærd. Ændringerne i vores motionsvaner og dagligdagsvaner har betydning for vores sundhed, og ses i fedmeudviklingen som er steget drastisk de seneste 30 år.

I opgaven belyses Anthony Giddens og Pierre Bourdieus teorier omkring identitetsdannelse. Dette vil kobles på den stigende individualisering vi ser i samfundet, og hvordan det kan hænge sammen med vores motionsvaner. Motionsvanerne vil blive undersøgt, mens der vil komme bud på hvorfor udviklingen er forløbet som den er. Opgaven vil analysere fysisk aktivitets indvirkning på stofskiftet, hvor den respiratoriske kvotient vil blive forklaret. Derudover vil opgaven komme med et bud på hvordan stofskiftekonditionen forbedres mest hensigtsmæssigt. Til sidst vurderes hvordan ændringen i vores motionsvaner og det senmoderne samfunds indflydelse, har betydning for danskernes generelle sundhed.

1.0 Identitetsdannelse
Identitet er et centralt begreb for alle individer. Det er et konstant omdrejningspunkt, som svæver i ubevidstheden. Vi må træffe valg og agere i sammenhænge med både andre individer og samfundet og igennem disse valg dannes vores identitet. Identiteten dannes yderligere ved at identificere sig med noget, og samtidig afgrænse sig fra noget andet. Begrebet identitet rummer bevidstheden om ens egen personlighed, og identitetsdannelse er således en personlig konstruktion.
I vores tid i det senmoderne samfund, lever vi i en stadig voksende individualisering, mens det traditionsprægede samfund aftager. Vi kan i højere grad selv vælge og tilrettelægge vores tid, og dermed også hvem vi er.

1.1 Anthony Giddens
Den engelske sociolog Anthony Giddens (1938-) giver sit bud på hvordan individets identitet dannes. Ifølge Giddens fødes vi som individer uden en identitet. I takt med livserfaring og interaktion med andre mennesker, danner vi vores identitet.
Han mener, at overgangen fra det traditionelle samfund gennem det moderne og til sidst det senmoderne samfund hvor vi befinder os nu, giver individerne en række muligheder. Vi har frit valg på alle hylder hvad uddannelse, bosted og andre kulturelle beslutninger angår. Modsat lægger det traditionelle samfund vægt på traditionerne og den forudbestemte livscyklus. Vi løsrives i dag i højere grad fra familien og traditionerne, hvilket resulterer i en øget individualisering. Vi har i dag et stærkt ”jeg” hvor vi i det traditionelle samfund havde et stærkt ”vi”. Vi er dermed ifølge Giddens overladt til os selv i identitetsdannelsesprocessen. Individualiseringen bygger således på ...

---

2.1 Danskernes motionsvaner i det senmoderne samfund
Den anderledes samfundsstruktur som det senmoderne samfund har medført, har betydet, at tendensen indenfor motionsvaner har ændret sig. Siden 80'erne har vi set en enorm stigning i antallet af fitnesscentre i det danske idrætsbillede. Op igennem 90'erne blev den uorganiserede motion i fitnesscentre for alvor et hit, og tiltrak sig kunder fra hele befolkningen. Det var i særdeleshed de unge der fravalgte foreningsidrætten, for at dyrke motion i fitnesscentre. En kvantitativ undersøgelse lavet på 16-19 årige i perioden 1993 til 2002 viser, at idrætsdeltagelsen i foreningsregi samlet set er faldet fra 61% til 52% af den totale andel af idrætsaktive, og må forventes at være faldet yderligere i dag (bilag 1). Den samlede andel af idrætsaktive i perioden ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind