SRP om udviklingspsykologi i Engelsk A og Psykologi B

Uddrag

Indledning
Udviklingspsykologiens teorier er fremragende til at forstå barnets udvikling og hjælpe forældrene med opdragelse af barnet. Men hvad så hvis barnet lever under begrænsede forhold og af den grund ikke får opfyldt de nødvendige behov? Hvilke skader forårsager det barnet, hvis det overhovedet skader barnet? Et barn kan udsættes for en lang række traumer i barndommen, før skaden bliver permanent. Udviklingspsykologiens teorier er skabt til levende mennesker, men kunne de samtidig passe ind på en fiktiv karakter? Og i så fald, hvordan kan det være?
Dette er interessant, fordi udviklingspsykologien sætter fokus på hvad der er vigtigt for barnet,  men  undlader  at  belyse  de,  efter  bogen,  ”fejl-­udviklede”  børn  og  hvad  der  skal  ske før de er ”fejl-­udviklede”.
Denne  opgave  sætter  fokus  på  Bowlbys  tilknytningsteori,  teorien  om  barnets  tidlige  tilknytning som danner rammer for tilknytning resten af livet, og om Melanie Kleins objektrelationsteori  som  omhandler  hvordan  et  barn  danner  relation  til  omverdenen.  Jeg vil redegøre for dette ved brug af førnævnte teorier. Dernæst analyserer jeg bogen Room  fra  2010,  hvor  jeg  har  et  særligt  fokuspunkt  på  fremstillingsformen  samt  relationen mellem Jack og hans mor, som jeg skildrer gennem en beskrivelse af miljøet og  karaktererne  selv.  Selvom  ”Old  Nick”  spiller  en  stor  rolle  i  bogen,  vælger  jeg  ham  bevidst fra, da omdrejningspunktet i opgaven er Jacks udvikling. Til sidst sammenfatter jeg  min  redegørelse  og  analyse,  hvor  jeg  diskuterer  hvorvidt  Jack,  ud  fra  min  analyse,  passer på teorierne jeg har redegjort for og forsøger at belyse Jacks situation ud fra virkelighedens rammer.

Redegørelsen
John Bowlby (1907-­1990) Engelsk psykiater og psykoanalytiker

Før-­tilknytning

Når barnet er mellem 0­‐2 måneder gammelt, viser det aktiv tilknytningsadfærd i form af smil, gråd og klyngen til mennesker. Med denne adfærd opnår barnet kontakt med andre mennesker, men det favoriserer ikke blandt fremmede eller omsorgspersonerne. Barnet lærer  sine  omsorgspersoner  at  kende,  men  foretrækker  dem  ikke  frem  for  fremmede  mennesker.

Begyndende tilknytning

Ved 2­‐7 måneders alderen begynder barnet så småt at knytte sig til omsorgspersonerne: de viser mere glæde omkring dem og beroliges hurtigere af dem end af andre. Det er i samme periode, at barnet indgår i en høj grad af samspil med sine omsorgspersoner og derved også skaber en tilknytning. Barnet kan dog imidlertid stadig passes forholdsvis let af andre, men det begynder at vise tegn på uro og forvirring... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind