SRP om Den amerikanske valgkamp 2016

  • STX 3.g
  • SRP (Engelsk A, Samfundsfag A)
  • 12
  • 27
  • 8541
  • PDF

SRP om Den amerikanske valgkamp 2016

SRP'et omhandler politisk kommunikation i den amerikanske valgkamp 2016 i fagene Engelsk A og Samfundsfag A.

Opgaveformulering

Hvordan har de to amerikanske præsidentkandidater formået at kommunikere med deres vælgere i valgkampen i USA 2016?

Der ønskes en redegørelse for, hvad der kendetegner politisk kommunikation i et senmoderne samfund.

Der ønskes videre en sammenlignede indholdsmæssig og retorisk analyse af henholdsvis Hillary Clintons (Hillary Clinton's DNC Speech) og Donald Trumps (Donald J. Trump Republican Nomination Acceptance Speech) taler ved partikonventerne i 2016 herunder en analyse af, i hvilken grad deres argumentation knytter an til grundlæggende amerikanske værdiforestillinger.

Med udgangspunkt i analysen ønskes en vurdering af sammenhængen mellem kandidaternes politik og deres retorik, herunder i hvilket omfang man kan skelne mellem en kandidats retorik og dennes politik.

Endelig ønskes en vurdering af, i hvilken grad kandidaternes kommunikation med vælgerne har vist sig succesfuld, med inddragelse af vælgeradfærdsteori samt artiklen: ”Donald Trump, 9 år” fra Politiken d. 9/6 2016.

Elevens kommentar

Det redegørende og det vurderende kunne godt hænge mere sammen, og generelt kunne der være en mere klar rød tråd igennem opgaven.

Indhold

1. Indledning 5
2. Politisk kommunikation 5
2.1. Kommunikationens former 6
2.2. Den senmoderne samfundsborger 7
2.3. De sociale mediers betydning 8
2.4. Politisk spin 8
3. Analyse af taler 9
3.1. Retorisk analyse af Trumps ”RNC speech” 10
3.2. Retorisk analyse af Clintons DNC speech 2016 12
3.3. Sammenligning af kandidaternes retorik 14
4. Indholdsanalyse 15
4.1. Sammenlinende indholdsmæssig analyse 15
4.2. Den politiske diskurs 17
4.3. Amerikanske værdiforestillinger 18
5. Sammenhængen mellem retorik og politik 19
5.1. Sammenhængen mellem kandidaternes retorik og politik 19
5.2. Skelnen mellem en kandidats retorik og politik 21
6. Kommunikationens succes 23
6.1. Forklaringer på valgets udfald 23
6.2. Succeskriterier 25
7. Konklusion 27
8. Litteraturliste 28
Bilag 1: Trump ”RNC speech”
Bilag 2: Clinton ”DNC speech”

Uddrag

Indledning
Den 8. november 2016 skete det uventede. Donald J. Trump vandt det amerikanske præsidentvalg 2016 over Hillary Clinton. Den store joker vandt over den erfarne dame.
I denne opgave vil det blive undersøgt, hvordan de to præsidentkandidater har formået at kommunikere med deres vælgere under den amerikanske valgkamp 2016. Først vil der blive sat fokus den politiske kommunikation i det senmoderne samfund, og hvad der kendetegner denne. Dernæst vil der blive foretaget en retorisk og indholdsmæssig analyse af Donald Trumps ”RNC speech” og Hillary Clintons ”DNC speech”. Hernæst vil sammenhængen mellem de to kandidaters retorik og politik blive vurderet med udgangspunkt i analysen. Til slut vil de to kandidaters kommunikation blive vurderet.

Politisk kommunikation

Politisk kommunikation er ”en proces mellem tre hovedaktører: politiske organisationer, medier og modtagere, hvor der foregår en udveksling og fortolkning af budskaber.”1 Denne definition antyder en specifik tredeling af aktørerne i den politiske kommunikation, med politiske organisationer som afsenderen af budskabet, borgerne som modtagere af
budskabet og medierne som formidlere og fortolkere af budskabet.2 En anden og mere simpel definition af politisk kommunikation lyder ”Kommunikation om politik med et
formål.”3 Politisk kommunikation er altså formidling af budskaber i den politiske verden. For at få en dybere forståelse af denne form for kommunikation, er det relevant at se på, hvordan kommunikationen ser ud i dag, og hvordan politikere anvender forskellige metoder til at formidle deres budskaber til befolkningen.

2.1. Kommunikationens former
Når politikere kommunikerer med deres vælgere, foregår det på forskellige måder, i forskellige medier og i forskellige situationer. Formen for den politiske kommunikation er altså relevant at se på for at forstå politisk kommunikation i det senmoderne samfund. I en politisk sammenhæng findes der overordnet set to forskellige former for kommunikation. Den første form er ansigt-til-ansigt kommunikation. Selvsagt i begrebet forudsætter denne kommunikationsform, at minimum to personer er til stede i samme rum, og at der foregår kommunikation mellem dem. I en politisk sammenhæng kan det være mødet mellem politiker og borger på gaden, hvor der indgår en dialog. Det kan også være et vælgermøde, hvor der ikke indgår en dialog, men derimod envejskommunikation hvor politikeren er afsenderen, og borgeren er modtageren.

Den anden form for kommunikation er medieret kommunikation. Denne kommunikationsform kan yderlige deles op i to former, interpersonel-kommunikation og massemedieret kommunikation. Interpersonel-kommunikation er den direkte forbindelse mellem afsenderen og modtageren, eksempelvis en telefonsamtale. Det kan også foregå via sociale medier fx Twitter, hvor der ikke direkte er en dialog tilstede, men hvor en afsender retter sit budskab mod en større gruppe, der selv har valgt at følge afsenderen. Massemedieret kommunikation er, som navnet fortæller, den kommunikation der foregår i massemedierne som tv, radio, aviser, online debat osv., og kaldes derfor massemedieret kommunikation. Når der kommunikeres igennem tv, radio osv. er der ikke store muligheder for dialog, da der her er tale om envejskommunikation til en ukendt modtager. Massemedieret kommunikation kan også foregå online i form af debatfora, diskussionsblogs og lign., hvor der er god mulighed for at få en dialog i gang... Køb adgang for at læse mere

SRP om Den amerikanske valgkamp 2016

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.