SRP om det postfaktuelle samfund

  • STX 3.g
  • SRP (Samfundsfag A, Engelsk A)
  • 12
  • 29
  • 8699
  • PDF

SRP om det postfaktuelle samfund

Her finder du et Studieretningsprojekt (SRP) i Samfundsfag A og Engelsk A om det postfaktuelle samfund.

Det såkaldte postfaktuelle samfund opstod som en konklusion på en række begivenheder som Brexit, Trumps præsidentkandidatur samt sociale mediers frembrud og deres påvirkning af den fælles offentlighed.

Opgaven belyser, hvad der kendetegner det postfaktuelle samfund og indeholder analyse af to taler af Donalds Trump med fokus på hans konstruktion af virkeligheden, Desuden diskuteres det postfaktuelle samfunds betydning for demokratiet.

Talerne er "Donald Trump's Presidential Announcement Speech" fra 16. juni 2015 og "Donald J. Trump Remarks in Charlotte" fra 18. august 2016.

SRP'et er skrevet i 2017.

Opgaveformulering

Gør rede for centrale træk ved det postfaktuelle samfund.

Undersøg på baggrund af en retorisk analyse af to selvvalgte Donald Trump taler hvilken virkelighed han konstruerer, og mediernes reaktion på hans udsagn.

Diskutér hvilken betydning den postfaktuelle virkelighed har for demokratiet, herunder valgresultatet i USA. Inddrag forskellige demokratiopfattelser og mediernes rolle i din diskussion.

Lærers kommentar

Jeg spurgte min samfundsfagslærer, hvad der var bedst i opgaven. Ifølge læreren er analyserne af de to Trump taler meget præcise og veldokumenterede, mens resten af opgaven har et generelt højt fagligt niveau.

Indhold

Den vestlige verdens vendepunkt 3
Det postfaktuelle samfunds rammer og befolkningens nye stemme 4
Postfaktuel og populistisk symbiose 5
Mediernes nye rolle i samfundet 6
Den offentlige splittelse og de konservative mediers samling 7
Bobler og sociale medier 9
Trumps taler er truende og tester virkeligheden 10
Forholdet mellem Trump og medierne 12
Trums postfaktuelle virkelighed 13
Hvordan Trump retfærdiggøre sit verdensbillede 14
Hvilken normativ demokratiopfattelse er mest bæredygtig i det postfaktuelle samfund 18
Mediernes magt i det postfaktuelle samfund 20
Habermas' herredømmefri samtale og dens betydning for demokratiet 21
Det postfaktuelle samfunds betydning for demokratiet 23
Konklusion 24

Uddrag

Den vestlige verdens vendepunkt

Havde nogen forestillet sig for bare 2 år siden at stemme på en præsidentkandidat der lyver 70% af tiden? Eller havde nogen overhovedet forestillet sig, at han havde en chance. Den 20. Januar indtager han verdens mest magtfulde embede. Havde nogen forestillet sig for 2 år siden, at Storbritannien ville melde sig ud af EU? Endda bestemt ved en folkeafstemning. Et fransk præsidentvalg står for døren, der fortæller samme historie. Det føles som om, at alt kan ske i den vestlige verden i denne tid. Løgne spredes hurtigere end sandheder og kan en løgn blive sand nok, hvis man gentager den nok gange? Der er mange spørgsmål og endnu flere svar. I nutidens vestlige verden er det svært at se om der er forskel på fup og fakta og, hvordan skelner vi mellem det? Velkommen til det postfaktuelle samfund. Selv navnet for hele denne samfundsdiagnose er endda misvisende, for vi har aldrig været i en faktuel tidsalder. Det virker, som om Europa og USA er ved et vendepunkt, men er det egentligt så slemt, som det lyder? Er der overhovedet noget positivt i denne tsunami af informationer, der slår sprækker i elitens mur af monopol på viden. Hvad sker der når denne mur vælter og hvad sker der når en rig mand fra showbusiness råber op om at bygge en mur langs hele den amerikansk-mexicanske grænse? Er sandheden i virkeligheden blevet relativ eller måske er befolkningen bare godt træt af elitens politiske nederlag på nederlag, der vender middelklassen på hovedet og lader pengene fra deres små lommer falde i elitens guldbelagte hænder.

Der vil blive redegjort for det postfaktuelle samfund ved anvendelse af de seneste teorier inden for sociale medier udarbejdet af den nyklækkede Rosenkjærsprisvinder, Vincent Hendrics, der mener pluralistisk ignorance polariserer os og puster narrativer op til at ende uden værdi. Der vil også blive forklaret, hvilke mekanismer der ligger bag dette nye samfundsbegreb. Herefter vil Trumps taler blive analyseret ud fra en postfaktuel diskurs, der både skal forklare Trumps retoriske tale stil og, hvordan han slipper af sted med at sige stort set, hvad der passer ham. Til sidst dækkes der op til en demokratidebat, hvor både Hal Koch og den politiske medialisering skal sige noget om, hvor meget den postfaktuelle virkelighed og medierne har af magt overfor demokratiet.

---

Trumps taler er truende og tester virkeligheden

Den 18. August 2016 holdt Donald Trump tale i Charlotte, North Carolina, om den nye amerikanske fremtid.28 Talen er holdt midt under kampagnen efter Trump er blevet valgt til republikanernes præsidentkandidat. Derfor er kritikken rettet mod Det Demokratiske Parti, samt modkandidaten Hillary Clinton. North Carolina har en lang republikansk tradition fra 1968-2004, hvor demokraterne kun vandt staten en enkelt gang.29 I 2008 vandt Obama staten over McCain, mens Romney vandt den tilbage i 2012. Derfor er staten vigtig for præsidentvalget i 2016, da den har været ustabil siden Obama vandt staten.30 Den 12. August, 6 dage før talen, viser nye målinger fra CNN, at Clinton lægger til at få 49% af stemmerne, mens Trump står til 39%.31 Det er en forskel på 10 procentpoint, hvilket er meget høj og det er væsentligt at have i baghovedet, når man skal finde Trumps motiver for sine udtalelser... Køb adgang for at læse mere

SRP om det postfaktuelle samfund

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til SRP om det postfaktuelle samfund.