SRP: Mediernes rolle i fortællingen om krig | Samfundsfag A og Historie A

Uddrag

Indledning
“We are Americans first and correspondents second”1 sagde en patriotisk journalist til præsident Dwight D. Roosevelt under 2. Verdenskrig. Omkring to årtier senere kæmpede USA også en omfattende krig; men her var rollerne mere eller mindre byttet om. I årene efter Vietnamkrigens afslutning opstod det synspunkt, blandt især amerikanske soldater, officerer og politikere, at det var medierne, der havde tabt krigen – også selvom det senere har været svært at finde entydige beviser for en sammenhæng mellem en kritisk dækning af Vietnamkrigen og krigens ”resultat”2. I denne opgave vil forholdet mellem mediernes rolle i Vietnamkrigen (”gammel” krig) og krigen i Afghanistan (”ny” krig) blive undersøgt og analyseret ud fra bl.a. Paul Barans internetteori og forskningen om ”bias”. Endvidere vil forholdet mellem medier og militær blive analyseret. Til sidst vil opgaven diskutere og analysere, hvilke betingelser og tendenser, der gør sig gældende for den generelle fortælling af krig, og om denne har ændret sig.

1. Karakteriser mediernes udvikling siden 1960'erne og redegør for relevant medieteori
Denne karakterstik og redegørelse er udarbejdet på baggrund af ”On distributed communications networks” (1962) af Paul Baran samt med viden fra Rand.org og diverse lærebøger i samfundsfag (altså skriftlige fremstillinger og teoribøger, bl.a. ”MedierNU” af Rune Valentin Gregersen). Ydermere har jeg brugt adjunkt i samfundsfag og dansk Rune Gregersen og professor Stig Hjarvard til at belyse mediernes udvikling. Netop Paul Barans teorier om internettet er særligt interessant idet denne har hjulpet det amerikanske militær med at udvikle internettet; i en direkte perspektivering til informationsstrømmenes udvikling skabes deres heraf en fin forståelse for, hvordan Vietnam-krigen og krigen i Afghanistan fremstilles i medierne, og hvordan viden fra disse kommer ud til befolkningen. De nævnte fremstillinger har alle afsnit omhandlende mediernes rolle i samfundet og er dermed god til opbyggelse af baggrundsviden omkring...

1.4 Forskning om ”bias”
Begrebet bias7 er tæt forbundet med en marxistisk inspireret ideologikritik af nyhedsmedierne. Man arbejder i dag ud fra en medieinstitutionel bias. Denne forstås ikke som forårsaget af individer eller systemers politiske overbevisninger, men er tværtom et resultat af den måde, som tv's produktionsprocesser er organiseret på. Det er bl.a. de journalistiske nyhedskriterier, formatkrav, den redaktionelle opdeling og de økonomiske ressourcer der får den medieinstitutionelle bias til at fremstå i formidlingen af informationerne. Den medieinstitutionelle bias arbejder også ud fra det synspunkt, at tv-nyhedernes bias i høj grad bliver påvirket af de nationale...

2. Redegør for USA's rolle i henholdsvis Vietnamkrigen (ca. 1961-1975) og krigen i Afghanistan (2001-2014) og undersøg i hvor høj grad disse er sammenlignelige
Denne redegørelse er udarbejdet på baggrund af ”Vietnamkrigen” af Niels Bjerre Poulsen og ”Afghanistan, Taleban og det internationale samfund” af Hans Branner, Peter Dahl Thruelsen, Kaj Pinholt Jespersen og Finn Rasmussen. Det er klart, at jeg også har ladet mig inspirere af internethjemmesider såsom Faktalink.dk, der fint beskriver krigene i et mere overordnet perspektiv. Kilder, som i øvrigt er inddraget i opgaven, er den amerikanske diplomat Richard N. Haass' teorier om krigstyper (fundet i bogen ”War of Necessity, War of Choice: A Memoir of Two Iraq Wars”), som er særligt nærværende for mediernes dækningstype af henholdsvis Vietnamkrigen og krigen i Afghanistan. I beskrivelsen af krigen i Afghanistan forbeholder jeg mig retten til at skrive i et nutidigt perspektiv. Om end krigen officielt er afsluttet fra amerikansk side (2001-2014), bomber de vestlige lande stadig Afghanistan den dag i dag. I en sådan kontekst...

2.7 Ligheder i mediedækning
I forlængelse af afsnit 2.5 om krigstyper og mediernes forhold til war of choice og war of necessity er det bemærkelsesværdigt, at både medierne i Vietnamkrigen og – til dels – i krigen i Afghanistan tenderer en kritisk mediedækning. En sådan mediedækning ”tager sigte mod at fungere som modvægt til og udfordrer af den officielle beskrivelse af krigens gang og rationale.”29 Her prioriterer den kritiske krigsjournalist bevidst nyhedshistorier om krigens civile ofre og militære fejl/tilbageslag frem for et balanceret og neutralt billede af situationen i krigsområdet. Netop denne dækningstendens var særligt udbredt under Vietnamkrigen, hvor bl.a. ”Napalm-pigen” trak mange... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind