SRP om borgerkrigen i Syrien og USA's rolle | Historie A og Samfundsfag A

Uddrag

Indledning
Syrien har siden oldtiden været skueplads for mange konflikter. Damaskus er ”stedet, hvor blodet udgydes,” så der er ikke noget nyt i, at der er krig i området. Fra at have været under fransk dominans opnåede landet selvstændighed, men først med Hafez al-Assad blev landet mere stabilt efter en lang række militærkup. Under den kolde krig var Syrien en del af Sovjetsfæren, og da den situation ændredes med den kolde krigs ophør, fortsatte Assad med at styre landet med hård hånd. Sønnen Bashar førte faderens hårde linje videre. Det Arabiske Forår, der begyndte i 2011, satte også Syriens befolkning i brand, og den borgerkrig, der blev konsekvensen, rejste spørgsmålet: Hvordan vil det internationale samfund reagere på den humanitære katastrofe, der hurtigt opstod med millioner af flygtninge og uendelig lidelser for civilbefolkningen til følge. Under den unipolære situation ville USA nok have grebet ind som i Kosovo og Libyen, men det er ikke sket.

Metode
Den kildekritiske metode, som blev udviklet omkring slutningen af 1800-tallet, var beregnet til arbejdet med middelalderkilder, og havde til formål at udskille de kilder, der var afhængige af andre og ældre kilder. Derfor var begreberne første- og andenhåndsvidner, aktiv og passiv deltager brugbare, når sandheden om en begivenhed skulle findes. Et andet begrebspar var levning og beretning, idet levningen defineredes som et aktstykke, der indgik i en historisk begivenhed, fx et privilegiebrev. En beretnings tendens skulle bestemmes for at udelukke, at der var tale om en farvet og derfor upålidelig beretning. Den historiske sandhed som begreb er nok blevet noget forældet. Hvad metoden skal kunne nu, er stadig at skelne mellem levning og beretning, men i stedet for sandheden er det snarere kildens placering i et forløb, dens ophavssituation og ikke mindst dens formål, der skal afdækkes. Hvis formålet er at vurdere Obamas udenrigspolitik, er tekstanalyse en mere frugtbar metode. Historie er ikke naturvidenskab, men et hermeneutisk samfundsvidenskabeligt fag - en fortolkningsvidenskab. Vurderingen af de berettende dele af Obamas tekster kan underkastes en mere kildekritisk metode. Man kan prøve at finde ud af, hvor Obamas viden om forholdene i Syrien stammer fra, og hvilken tendens, de har. Tekstfortolkning af historiske kilder, såvel som andre typer tekster, sker ved hjælp at argumentationsanalyse, retorisk analyse og diskursanalyse. Hvad Obama udtaler i sine taler om USA's holdning til konflikten i Syrien, kan sammenholdes med, hvad USA faktisk foretager sig i Syrien. Så bliver vi måske i stand til at vurdere, om USA, som aktør i international politik, har skiftet kurs, og om Obama overvejende er realist eller idealist som leder af udenrigspolitikken... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind