SRP om rumkapløbet i Historie A og Samfundsfag A

Uddrag

Indledning
At have verdensherredømmet var noget både USA og Sovjetunionen havde sat på deres agenda, da de efter 2. verdenskrig indledte den kolde krig som de to eneste supermagter. Eftersom Sovjet-unionen frygtede et unipolært internationalt system og USA en kommunistisk ekspansion, blev en stor interessemodsætning mellem Sovjetunionen og USA skabt. Dette igangsatte den kolde krig og afledte heraf rumprojektet. Begge supermagter fik interesse i at fremføre atomvåben via raket-ter. Satellitter og raketter trådte igennem atmosfæren og ud i rummet og gav både øst og vest fløjen en ny selvforståelse. Men hvordan havde verden set ud, hvis vi havde levet i en verden uden et bipolart system? Havde man da ingen grund haft til at frygte eller fremskynde noget? Den kolde krig gav supermagterne grund til at rykke kongen for ikke at komme til at stå i skakmat, og således kom de ideologiske samt politiske modsætninger i spil. John F. Kennedy og Nikita Khrusjtjov havde deres baggrund i hver deres politiske teorier, og deres ageren fik internationale konsekvenser, der har præget verdensbilledet frem til i dag.
...

Metode, teori og materiale
Studieretningsprojektet er udarbejdet i fagene historie og samfundsfag. Historiedelen vil tage ud-gangspunkt i humaniorafakultet, og dette ville kunne ses i en diskurs analyse af relevante primære og sekundære kilder fra øst og vest siden – herunder Kennedys ”We choose to go to the moon” og Khrusjtjovs tale i 1958. Gennem opgaven vil jeg inddrage kvalitative materialer i form af taler og artikler og kvantitative materialer i form af figurer og statistiker. Med den historiske del vil jeg fremhæve tidens problematikker med fokus på en fremtrædende antagonisme mellem Sovjetunionen og USA. Kildekritisk set kan man påpege at alle kilderne er fra den liberale vest side, og at mange af bøgerne er fra før der blev frigivet hemmelige dokumenter fra både vest -og øst siden, der muligvis kunne have en påvirkning af vores opfattelse af den kolde krig.

I min redegørelse af udviklingen af rumkapløbet i tiden 1957-1969 har jeg valgt først at komme kort ind på det politiske og økonomiske udgangspunkt i 1957, for at belyse udgangspunktet i henholdsvis USA og Sovjetunionen på det givne tidspunkt. Herefter vil jeg redegøre for, hvordan ekspertisen indenfor rumfart og rumfartsteknologi blev opbygget i perioden 1957-1969. Jeg vil primært tage udgangspunkt i Helle og Henrik Stub, formidlere af astronomi og rumfart, i min belys-ning af kapløbet om at komme først til månen.

Dernæst vil jeg primært analysere John F. Kennedy tale på Rice Stadium i Houston den 12. september 1962, for at belyse den kapitalistiske holdning til den socialistiske trussel. Lige så har jeg valgt, at analysere Nikita Khrusjtjovs tale til et vælgermøde i Moskva 1958, hvor han provokerer USA og udfordrer dem som supermagt. I min analyse vil jeg inddrage relevante internationale politiske teorier.
...

Magtkampen mellem USA og Sovjetunionen blev tydeligere i takt med globaliseringens fremskridt. USSR's Sergei Korolev havde siden sin barndom drømt om kontakt med verden udenfor jordens atmosfære. Den 17. september 1957 stillede han sig op og gav Sovjetunionens hans hidtil mest eksalterede tale. Der var nu tegn på at Korolev kunne sende Sovjetunionen ind i historiebøgerne med den nye Sputnik satellit, som de første med en satellit i rummet. Sergei Korolev ræsonnerede over de nye muligheder for rumprojekter, men den daværende generalsekretær Nikita Khrusjtjov så ikke projektet som værd at lægge penge i. Først da den første Sputnik satellit sendte sine første bip signaler tilbage til det underjordiske kontrolcenter i rumstationen Baikonur den 4. oktober 1957, blev det accentueret for ham... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind