SRP om flygtninge fra balkankrigen & borgerkrigen i Syrien

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Samfundsfag A)
  • 10
  • 31
  • 8055
  • PDF

SRP om flygtninge fra balkankrigen & borgerkrigen i Syrien

SRP i Historie A og Samfundsfag A om flygtninge fra Balkan og Syrien efter henholdsvis balkankrigen i midt-halvfemserne og borgerkrigen i Syrien. Dette gøres ved blandt andet at undersøge baggrunden for flygtningestrømmene og ved at undersøge den politiske situation i Danmark i midt-halvfemserne og i dag.

Opgaveformulering

• Analyser på baggrund af selvvalgte teorier, empiri og kildemateriale i korte træk for baggrunden af flygtningestrømmene i forbindelse med henholdsvis Balkankrigen og borgerkrigen i Syrien.
• Undersøg den politiske situation i Danmark i henholdsvis midt 1990’erne og i dag
• Diskuter hvilken betydning den politiske situation og diskurs har for den måde vi modtager flygtninge på samt de konsekvenser dette medfører

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

1. Abstract 3
2. Indledning 4
3. Flygtningestrømme. Hvorfor? 6
3.1. Balkankrigen 6
3.1.1. Jeg føler skyld over at være serber 6
3.1.2. Evelinas beretning 7
3.1.3. Push-faktorer 8
3.2. Borgerkrigen i Syrien 9
3.2.1. Jeg ønskede et værdigt liv 10
3.2.2. Push-faktorer 11
3.3. Årsagssammenhængen mellem flygtningestrømmes bevægelser 11
4. Den politiske situation 14
4.1. Danmark i midt 1990'erne 14
4.1.1. Delkonklusion 16
4.2. Danmark i dag 17
4.2.1. Delkonklusion 19
5. Den politiske situations og diskurs betydning 21
6. Konklusion 27
7. Litteraturliste 28
7.1. Bøger 28
7.2. Hjemmesider 28

Uddrag

Indledning
”Flygtninge strømmer ind i Danmark”, ”Flygtninge vælter ind på Hovedbanegården” og ”Motorvejen er afspærret i begge retninger: Flygtninge går fra Padborg mod Sverige” er blot et fåtal tal af de overskriver der i sommeren 2015 prægede de danske medier. Pludselig blev den almindelige danske borger involveret i Borgerkrigen i Syrien. En del af befolkningen havde oplevet flygtningestrømmens vej ind igennem Sydeuropa, på deres eller fredelig charterferie i sydpå, men for største delen af den danske befolkning gik situationens alvor først op for dem, da strømmene nåede de danske grænser. Sidst vi havde samme flygtninge tilstrømning var i start 1990'erne under krigen i det tidligere Jugoslavien. Dog kom de dengang hertil under langt mere ordnede forhold vha. internationale organisationer bl.a. Røde Kors, der gennem lejre i Østrig fik dem fordelt ud i Europa. Hovedparten af de flygtninge vi modtage dengang kom fra Bosnien-Hercegovina. Af samme grund vil afsnittet om flygtningestrømmene i 90'erne tage udgangspunkt i netop disse flygtninges, og deres beretninger.

Med udgangspunkt i disse to forskellige, dog sammenlignelige, historiske begivenheder vil jeg i dette studieretningsprojekt ved hjælp af tre historiske beretninger fra henholdsvis Balkankrigen og borgerkrigen i Syrien, push-pull teorien, samt konkrete tal analysere baggrunden for flygtningestrømmene i forbindelse med henholdsvis balkankrigen og borgerkrigen i Syrien. Dernæst vil jeg ved hjælp af relevante artikler undersøge, samt sammenligne Danmarks politiske situation i henholdsvis midt 1990´erne og i dag. Sidst men ikke mindst vil jeg ud fra foregående analyser forsøge, at kaste lys over hvilke konsekvenser den politiske situation og diskurs medfører i forhold til måden hvorpå Danmark modtager flygtninge.

Flygtningestrømme. Hvorfor?
Balkankrigen
I 1991-92 skete det værst tænkelige. Det Jugoslavien som præsident Tito ihærdigt havde forsøgt at opbygge som en fælles enhed, der til trods for forskellige etniciteter og dermed religioner skulle danne grundlag for et broderskab, gik i opløsning . Sammenbruddet skyldes ifølge bl.a. Bjørn & Sørensen , at den tillid, der førhen havde domineret Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien nu blev afløst af en voldsom nationalisme. En nationalisme, hvis kynisme indebar elendigheder, der ikke havde udspillet sig i Europa siden 2. Verdenskrig. Dette skete fordi patriotiske magthavere via voldsom manipulation fik vendt de forskellige befolkningsgrupper mod hinanden, således at folkeslagene begyndte at frygte, hade og bekrige hinanden . Det var had i en så voldsom grad, at det udover bl.a. overgreb mod civile, koncentrationslejre, massevoldtægter, bombardementer af fredlige landsbyer, samt social elendighed sluttelig førte til den største konflikt på europæisk jord siden 2. Verdenskrig . Flygtningestrømmene i forbindelse med krigen var tilsvarende massive. Faktiske tal viser at der under krigen kom op mod 20.000 bosniere til Danmark .
Den etniske udrensning havde ikke alene betydning for befolkningsgrupperne i det tidligere Jugoslavien, men også for resten af Europa og den brutale omvæltning kom som et enormt chok. Efter Nazitysklands nederlag tilbage i 40'erne havde ingen, selv i deres vildeste fantasi, forestillet sig, at en sådan ”race-krig” igen skulle ødelægge ellers civiliserede og velfungerende lande.
Jeg føler skyld over at være serber
Et eksempel på en af krigene var krigen mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina. Med udgangspunkt i netop denne krig, og for at inddrage et par mere konkrete historiske beretninger, har jeg valgt at analysere to kilder; henholdsvis ”Jeg føler skyld over at være serber ” med den bosnisk serbiske kvinde Zeljka Secerbegovi, samt ”Evelinas beretning” af en bosnisk kvinde Evelina. Dog ... Køb adgang for at læse mere

SRP om flygtninge fra balkankrigen & borgerkrigen i Syrien

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.