SRP om borgerkrigen i Jugoslavien 1991-2001

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Samfundsfag A)
  • 10
  • 30
  • 7862
  • PDF

SRP om borgerkrigen i Jugoslavien 1991-2001

Få inspiration til dig SRP: Her finder du et Studieretningsprojekt (SRP) om borgerkrigen i Jugoslavien fra 1991-2001. SRP'et er skrevet i Samfundsfag A og Historie A. Projektet ser nærmere på baggrunden for Jugoslaviens opløsning og Balkan-konflikten med inddragelse af kilder i form af interview med bosnisk-muslimske soldater samt et interview med Radovan Karadzic.

Opgaveformulering

Redegør kort for baggrunden for Jugoslaviens opløsning og borgerkrig.

Analyser Balkan-konflikten 1991-2001 med fokus på Serbiens etniske udrensninger i Bosnien, særligt i Srebrenica.

Diskuter og vurder internationale aktørers rolle og ansvar i forhold til folkedrab under Balkan-krigene. Inddrag vedlagte bilag.

Lærers kommentar

10-12, det afgørende for at det ikke blev 12 var, at der skulle have været mere om realisme vs. idealisme.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

1. Indledning 1
2. Redegør kort for baggrunden for Jugoslaviens opløsning og borgerkrig 2
2.1 Tito og idealismen 2
2.3 Jugoslavien på vej i opløsning 3
2.4 Første demokratiske valg, uafhængighed på vej og Slobodan Milosevic 3
2.4.1 Milosevic og realismen 4
2.5 Delkonklusion 4
3. Analyser Balkan-konflikten 1991-2001 med fokus på Serbiens etniske udrensninger i Bosnien, særligt i Srebrenica. 5
3.1 Sloveniens uafhængighed 5
3.2 Kroatiens uafhængighed – etnisk og religiøs krig på vej 6
3.3 Borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina 6
3.3.1 Deltagende parter i borgerkrigen i Bosnien 7
3.4 Etniske udrensninger i Bosnien 8
3.4.1 ”Fem dage i serbisk helvede” – kildeanalyse af interview bosniske muslimske soldater 8
3.5 Oprettelsen af sikre zoner og erobringen af Srebrenica 10
3.5.1 Massakren i Srebrenica 11
3.5.2 ”It's better for them to kill me” – kildeanalyse af interview med Radovan Karadzic 12
3.5.3 Brev fra Owen til den engelske premierminister, John Major, d. 31/7-1992 13
3.6 Internationale aktører i Bosnien 14
3.6.1 Daytonaftalen 15
3.8 Smadret økonomi som følge af krigen 15
3.7 Delkonklusion 16
4. Diskuter internationale aktørers rolle og ansvar i forhold til folkedrab under Balkankrigene 17
4.1 ”FN har ikke tabt på Balkan” 17
4.2 Serbisk erobring af sikre områder var bestemt af FN 19
4.3 Et afmagtet FN? 20
4.4 Vurder internationale aktørers rolle og ansvar i forhold til folkedrab under Balkankrigene 21
5. Konklusion 23
6. Litteraturliste 24
Bøger og aviser: 24
Links: 24
7. Bilag 27
Bilag 1: 27
Bilag 2: 27

Uddrag

1. Indledning
Balkankrigene var for det internationale samfund en særdeles vigtig begivenhed. Til dels afspejlede krigene en ændring i den tilgang det internationale samfund havde, herunder FN og NATO, til at gå i krige på og til dels afspejlede krigen scenarier, som ingen i det vesteuropæiske samfund troede var muligt, nemlig etniske udrensninger, henrettelser af over 8.000 muslimske drenge og mænd, massevoldtægter af piger ned til 12 år og et så ekstremt nationalistisk had som eksisterede, og stadig eksisterer, på Balkan. Hvad førte til opløsningen af Jugoslavien og hvad førte til borgerkrigene og hvordan kunne det gå så vidt? Hvem var de værste aktører i krigen? Var der internationale aktører der svigtede deres rolle og ansvar eller levede de fuldt op til disse?

I det følgende vil Jugoslaviens opløsning og borgerkrig blive undersøgt vha. en redegørelse for de elementer der førte til Jugoslaviens opløsning og den efterfølgende borgerkrig. Herefter vil opgaven igennem en analyse fokusere på Balkan-konfliktens de etniske udrensninger, foretaget af Serbien, specielt massakren i Srebrenica. Derudover vil der i analysen indgå tre udvalgte kildetekster. Disse kildetekster vil have fokus på de forskellige opfattelser der er af borgerkrigen i Bosnien og forskellige opfattelser af hvem der var krigens værste aktører. Slutteligt indeholder opgaven en diskussion og vurdering af internationale aktørers rolle og ansvar i forhold til folkedrabene under Balkan-krigen. Dette sker med udgangspunkt i vedlagte artikel ”De græder stadig i Srebrenica”, hvor der med inddragelse af to andre artikler diskuteres om FN og det internationale samfund levede op til deres rolle og ansvar under krigene på Balkan.

2. Redegør kort for baggrunden for Jugoslaviens opløsning og bor-gerkrig
2.1 Tito og idealismen
Den 4/5 1980 dør Josip Broz Tito, kaldet Tito, 88 år gammel, efter at have været ved magten i Jugoslavien i 35 år. Tito havde i sit virke fra 1945-1980 ført Jugoslavien gennem meget. Da Jugoslavien bliver oprettet i 1945 er det som en kommuniststat med planøkonomi og etstatsparti, som vi kender det fra Sovjetunionen men i 1948 bryder Tito sit venskab med den Sovjetiske leder, Stalin, og fra da af ændrer han kursen for Jugoslavien. Før Jugoslaviens brød med Sovjetunionen i 1948 var der ikke megen idealistisk tankegang, idet der i landet var blevet implementeret planøkonomi, etstatsparti mv. og idealismen vægter demokrati, fornuft og fremskridt. Efter Sovjet bruddet gik Tito og Jugoslavien fra at være en kommunistisk stat på vej mod en socialistisk stat. Med selvforvaltningsloven i 1950 gik Jugoslavien altså rent idealistisk ind og sagde, at demokratiet skulle implementeres. Man havde dermed en større tillid til befolkningen i og med, at de nu kunne oprette arbejdsråd og deltage i beslutning om et evt. overskud for firmaet mm. Derudover havde man tro på fremskridtet i Jugoslavien, og som følge af ...

---

2.3 Jugoslavien på vej i opløsning
Efter Titos død efterlod han et Jugoslavien der udelukkende mødte en nedtur, som startede økonomisk godt, men som løbende udvikler sig negativt. Jugoslaviens store eksporteventyr stoppede i 1970'erne på grund af globale stigninger i oliepriserne samt en global lavkonjunktur og dette resulterede i mistet eksport, som gav den jugoslaviske økonomi det sidste knæk foruden den føromtalte lavkonjunktur og oliekrise.
Som følge af den manglende eksport valgte den jugoslaviske regering at foretage lån i vesten til en lav rente, men disse lån blev misbrugt på forbrug og investeringer, der slog fejl. Disse lån kunne ikke tilbagebetales, da renten steg i 1980'erne, hvorefter regeringen i 1982 valgte at forsøge at redde de fejlslående investeringer med at beslutte at devaluere den jugoslaviske valuta. Den voldsomme inflation nåede i 1988 op på 2500%, hvorefter der heraf opstod massedemonstrationer og massive strejker i 1987 og 1988. Siden Titos død i 1980 blev der udskiftet præsidenter hvert år, da disse ... Køb adgang for at læse mere

SRP om borgerkrigen i Jugoslavien 1991-2001

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.