Krigen i 1864 og D.G Monrads og den nationalliberalistiske bevægelses rolle i og under krigen
- STX 2.g
- Historie A
- 10
- 14
- 4435
Krigen i 1864 og D.G Monrads og den nationalliberalistiske bevægelses rolle i og under krigen
Større opgave i Historie om krigen i 1864. Underemne: D.G Monrads og den nationalliberalistiske bevægelses rolle i og under krigen.
Jeg har i min opgave valgt at skrive historiefaget med Krigen i 1864 som emne. For at afgrænse emnet, har jeg valgt at beskæftige mig med D.G Monrads og den nationalliberalistiske bevægelses rolle i og under krigen.
Jeg vil i denne opgave svare på følgende på problemformulering og underspørgsmål:
Problemformulering
-I hvilket omfang var D.G. Monrad og den nationalliberalistiske bevægelse skyld i, at Danmark tabte krigen i 1864?
Redegørende:
Først vil jeg i store stræk redegøre for krigen og den årsager samt redegøre og give et billede af hvad den nationalliberalistiske bevægelse og D.G Monrad var.
Analyserende:
Herefter vil jeg analysere 2 kilder med hver sin mening om Monrads holdning under krigen samt sammenligne de to kilder.
Vurderende
Til sidst vil jeg vurdere, hvordan det kunne ende så galt for Danmark i 1864, som det nu engang gjorde.
Indhold
1. Indledning 3
1.1 Problemformulering 3
1.2 Indledning til emnet 3
2. Krigen 1864 4
2.1 Baggrunden for krigen 4
2.2 Krigen bryder ud 5
3. De Nationalliberale 5
4. D.G. Monrad 6
5. Meninger om ministeriet Monrads holdninger under krigen 1864 7
5.1 ”General de Mezas opfattelse af ministeriet Monrads holdninger over for krigsførelsen i 1864” 7
5.2 ”D.G. Monrad om sin holdning under krigen 1864” 8
5.3 Sammenligning af ovenstående kilder 9
6. Krigens afslutning 10
6.1 Resultater og konsekvenser 10
6.2 Hvordan kunne det ende så galt? 10
7. Konklusion 11
8. Litteraturliste 12
9. Bilag 13
9.1 ”General de Mezas opfattelse af ministeriet Monrads holdninger over for krigsførelsen i 1864” 13
9.2 ”D.G. Monrad om sin holdning under krigen 1864” 17
Uddrag
Indledning til emnet:
Slesvig, Holsten og Lauenborg udgør en region, hvor de sproglige og kulturelle skel aldrig har fuldt de geografiske grænser, der blev trukket af grever, hertuger og konger. Det har gennem årene skabt kæmpe problematik om hvilke lande hertugdømmerne hørte til. Problematikken og konflikterne spidsede til i 1800-tallet hvor nationalismen for alvor ramte Europa .
Disse konflikter førte bl.a. til tre-års-krigen også kendt som den 1. Slesvigske krig og til den 2. Slesvigske krig bedre kendt som krigen i 1864, som jeg i denne opgave vil beskæftige mig med.
2. Krigen 1864
I de følgende 3 afsnit vil jeg redegøre for krigens baggrund og selve krigen, samt give et indblik i hvem de nationalliberalistiske og D.G. Monrad var, da disse spillede væsentlige roller i optakten til krigen samt traf afgørende beslutninger under selve krigen.
2.1 Baggrunden for krigen:
Krigen i 1864 er som tidligere nævnt også kendt som den 2. Slesvigske krig, og var en krig med Danmark på den ene side og Preussen og Østrig som allierede på den anden. Årsagen til krigen var, at de to modstandere ikke kunne blive enige om hertugdømmernes tilhørsforhold.
Men baggrunden for krigen går egentligt helt tilbage til middelalderen, hvor Slesvig fik en særstilling som hertugdømme og skulle værne om Danmark. Slesvig var egentligt afgivet som len til Valdemar Sejrs søn og blev efterhånden arveligt, da hans efterfølgere bosatte sig i hertugdømmet . Som følge af kongemagtens svigtende politik i 1300-taller, åbnede dørene sig for rige Holstens grever, der i 1375 satte sig i besiddelse af Slesvig . Adelsmænd havde nu besiddelser i begge områder og ønskede ikke at disse skulle splittes, derfor tilbød de i 1460 at anerkende Christian d. 1. som herre over både Slesvig og Holsten på den betingelse, at han lovede, at de to hertugdømmer aldrig ville blive skilt. Med mottoet ”Ewig zusammen ungeteilt” blev ovenstående gennemført ved en overenskomst i Ribe. Resultatet af overenskomsten blev tysk kirkesprog i Sydslesvig, dét selvom befolkningen var dansktalende. Hermed var stenene lagt til en National udvikling.
Denne nationale udvikling indtraf i 1800-tallet og i stedet for den tidligere helstatspolitik, begyndte man i hertugdømmerne at tage parti for enten dansk eller tysk, hvilket førte til den nationale konflikt og spørgsmålet om tilhørsforholdet. Konflikten brød ud i treårskrigen 1848-1850 hvor slesvig-holstenerne krævede at begge hertugdømmer blev udskilt fra Kongeriget Danmark og ønskede at grænsen skulle trækkes ved kongeåen, samtidig med at danskerne krævede Slesvig som en del af kongeriget og med ejderpolitikken ønskede Slesvig adskilt fra Holsten... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind