Delopgave A: Valg og klima | Samfundsfag A
- STX 3.g
- Samfundsfag A
- 12
- 6
- 2910
Eksempelbesvarelse: Delopgave A: Valg og klima | Samfundsfag A
Dette er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave A, "Valg og klima", fra eksamenssættet "Valg", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 26. maj 2016. Brug denne besvarelse som inspiration til din egen opgave.
Opgaveformuleringen lød:
2. Undersøg, hvad der karakteriserer danskernes klimaadfærd og danskernes holdning til klimaproblematikken, som den kommer til udtryk i bilag A1 (tabel 1, figur 1, tabel 2, figur 2 og tabel 3) og supplerende materiale. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
3. Diskutér, hvorvidt der er en modsætning mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A2, og du skal anvende viden om økonomiske mål og styringsmidler. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.
Uddrag
Det fremgår af tabel 1, at hovedparten af danskerne i 2014 mente at partiernes indsats for at bremse klimaforandringer havde nogen betydning for deres stemmeafgivelse. 34% har svaret at indsatsen i nogen grad har betydning, mens i alt 61% mener, at den i nogen eller i mindre grad har betydning. Kun hver tiende svarer, at indsatsen i høj grad har betydning, mens over dobbelt så mange – 21% – har svaret, at den slet ingen betydning har.
Andelen af partiernes vælgere, der vurderer at indsatsen i høj grad har betydning, følger til en vis grad partiernes partiernes placering på den nye venstre-højre-dimension . De partier, der placerer sig til venstre i forhold til den nye venstre-højre-dimension, har med undtagelse af Liberal Alliance en større vælgerandel, der vurderer, at indsatsen i forhold til klimaforandringer i høj grad er vigtig, end de partier, der placerer sig til højre. Omvendt forholder det sig for de partier, der placerer sig til højre på den nye venstre-højre-dimension. At Liberal Alliances vælgere i så lav grad mener, at indsatsen har betydning, antyder, at placeringen på den gamle venstre-højre-dimension også har betydning. Det illustrerer samtidig, at den nye venstre-højre-dimension handler om holdning til ret forskelligartede spørgsmål som indvandring, klima og retspolitik, og at det er muligt for et parti at placere sig til højre i forhold til ét af spørgsmålene, selvom partiet generelt ligger til venstre på den nye venstre-højre-dimension.
Det fremgår af CONCITOs klimabarometer for 2016, at andelen af danskerne, der mener, at indsatsen mod klimaforandringer i høj grad har betydning for deres stemmeafgivelse, er vokset til 18% . Der er samtidig færre, der mener, at indsatsen slet ikke eller kun i mindre grad har betydning.
Det fremgår ligeledes af klimabarometeret, at 44% vurderer, at de globale klimaforandringer er et meget alvorligt problem, mens yderligere 42% mener, at de i nogen grad er et alvorligt problem . Der er altså et markant misforhold mellem danskernes vurdering, af hvor stort et problem klimaforandringerne er, og hvor vigtig danske partiers klimapolitik er ved folketingsvalg. Det kan skyldes en lav tiltro til, at politikerne kan eller vil gøre noget ved problemet. Den hypotese understøttes til dels af figur 2, som viser, at 49% mener, at politikerne har ansvaret for at stoppe klimaforandringerne, mens kun 14% mener, at politikerne faktisk gør noget... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
