SOP om Fleggaard og reklame i Afsætning A og Dansk A

  • HHX 3. år
  • SRP (Dansk A, Afsætning A, SOP)
  • 7
  • 22
  • 5602
  • PDF

SOP om Fleggaard og reklame i Afsætning A og Dansk A

SOP om reklame og Fleggaard, hvor opgaven er skrevet i Afsætning A og Dansk A.

I opgaven går jeg i dybden med de noget utraditionelle web-reklamer som Fleggaard har udsendt (mange seksuelle undertoner), og hvilke målgrupper disse retter sig imod, samt hvorvidt Fleggaard har opnået det ønskede resultat med deres reklamer.

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Indledning: 2
Fleggaard koncernen: 2
Konkurrencesituation: 3
Brancheanalyse: 5
Analyse og Fleggaards nyeste tv-reklame samt diskussion af sammenhæng mellem virkemidler og målgruppe 6
Komposition: 8
Udtrykselementer: 10
Fortolkning og vurdering: 11
Positionering på markedet: 13
Parametermixet 14
Konklusion: 16
Kildeliste 18
Bilag I: 19
Bilag II: 20
Bilag III: 21
Bilag IV: 22
Bilag V: 23
Bilag VI 24
Bilag VII: 25

Uddrag

Indledning:
Fleggaard er kendt af mange for deres butik som ligger ”Lige over grænsen”, hvor der er et bredt udvalg af varer, som man kan købe til billige priser. I december 2008 viste Fleggaard en web-reklame, som indeholdt letpåklædte kvinder som springer ud med faldskærm og bare bryster. Den skabte kendskab og i år har Fleggaard forsøgt at gentage succesen, denne gang blot til kvinder i stedet for. Web-reklamen indeholder denne gang lækre mænd i uniformer og bare maver. Med udgangspunkt i en beskrivelse af virksomheden Fleggaard samt en analyse af konkurrencesituationen på det marked, som de opererer på, vil jeg analysere Fleggaards nyeste reklame, som henvender sig til kvinder og vurdere sammenhængen mellem de anvendte virkemidler og målgruppe. Til analysen af reklamen vil jeg bruge analyseredskaber fra dansk A. Til sidst vil jeg vurdere Fleggaards evne til at positionere sig på markedet, og hvordan Fleggaard fremstår for modtager med den positionering de har.

Fleggaard koncernen:
Peter J. Fleggaard åbnede i 1926 en lille tobaks – kaffe og kolonialhandel i Padborg i Sønderjylland. Padborg var dengang en lille stationsby med et par tusinde indbyggere, og det var de rejsende til og fra Padborg, som udgjorde størstedelen af omsætningen. Arbejdsomhed og professionalisme, evnen til at finde kvalitetsvarer til gode priser og viden om produkterne var principperne for Peter J. Fleggaard. I de løbende år voksede forretningen støt og sortimentet blev udvidet som årene gik.
I 1960'erne overtog Hans Frede Fleggaard forretningen og han forstod at følge med tiden – sortimentet blev udvidet til bl.a. hårde hvidevarer og køkkener. Derefter fulgte en omfattende udvidelse, som blev den første af mange.
I dag er Fleggaard blevet en af Danmarks største familieejede koncerner, med en omsætning på over 3 milliarder kr. og ca. 1000 medarbejdere. Fleggaard har 7 grænsesupermarkeder langs den tysk-danske grænse, samt en række datterselskaber ...

---

Brancheanalyse:
Truslen fra nye udbydere: Der kræves en betydelig kapital, for at kunne opbygge en stor butik som kan konkurrere med Fleggard og Otto Duborgs brede varesortiment, og Fleggaard har en produktdifferentiering, som er med til at forbrugeren har høj kendskabsgrad til Fleggaard. At skabe så høj en kendskabsgrad for en nyetableret virksomhed vil kræve megen fokus på markedsføring, som vil give mange omkostninger. Derudover har Fleggaard træning og knowhow, fordi en familie har drevet koncernen gennem flere generationer og har derved lært af erfaring, hvilket er en stor fordel. En nystartet virksomhed vil dog kunne skabe stor succes, hvis det lykkes at komme igennem indtrængningsbarriererne.
Truslen fra købere: De kunder som kører flere timer for at komme til Fleggaard og handle køber ofte store mængder af fx drikkevarer, som skal bruges til en stor fest. Dette giver umiddelbart ikke kunden en stærkere position, da mange vælger at handle på denne måde. Truslen er priselasticiteten, fordi kunden kan vælge imellem flere forskellige butikker som har et udvalg af substituerende varer. Fleggaard kan risikere at miste kunder, hvis Otto Duborg vælger at sælge deres varer betydeligt billigere eller Fleggaard sætter prisen op, så på den måde har kunden en vis magt, og det er samtidig en trussel fra substituerende produkter.

De allerede etablerede virksomheder/konkurrenter er, som vist i skydeskivemodellen, Otto Duborg, Poetszch, Calle Grenz shop og selvfølgelig Fleggaard. Disse butikker er i konkurrence med hinanden og Fleggaard skal først og fremmest sørge for at de ikke overtager markedet.
Otto Duborg har én butik ved grænsen , Poetzsch har også 'kun' en , Calle Grenz shop har flere butikker i Tyskland , imens Fleggaard har 7 grænsesupermarkeder langs den tysk-danske grænse. Fleggaard er samtidig også den virksomhed som har haft den kraftigste og mest provokerende markedsføring, hvilket har medført, at kendskabet til Fleggaard, i forhold til de andre grænsebutikker, har været kraftigt stigende. Selvom konkurrenterne ikke anvender så stærk en markedsføring som ...

---

Analyse af den nyeste Tv-reklame for Fleggaard samt diskussion af sammenhæng mellem virkemidler og målgruppe:
Den nyeste reklame fra Fleggaard er en viral reklame, den bliver ikke sendt direkte i TV. Derimod henvises der til den i et Tv-spot, som opfordrer kvinder til at gå ind på Fleggaard.dk og se filmen som har det hele: ”romantik, masser af flotte fyre. Og så har den det du tænder allermest på: gode tilbud på vaskepulver!” I Tv-spottet sidder en midaldrende mand tilbagelænet i en sofa og fortæller, at Fleggaard sidste år lavede en reklame til mænd, som blev en stor succes og i år er det kvindernes tur.
For at se den nye reklame går man ind på www.Fleggaard.dk og det første man ser, er et billede af en mand i bar overkrop og teksten ”kom til Fleggaard piger!” samt et billede fra reklamen med teksten ”klik her og se det du tænder allermest på”.
Reklamefilmen foregår forskellige steder, i forskellige situationer. Derfor er... Køb adgang for at læse mere

SOP om Fleggaard og reklame i Afsætning A og Dansk A

[8]
Bedømmelser
  • 07-02-2011
    Givet af HHX-elev på 3. år
    Meget fin. Man skal dog være opmærksom på hvad opgaven egentlig indeholder, så man ikke bare downloader og regner med den passer til ens srp problemformulering
  • 09-05-2012
    Givet af HHX-elev på 3. år
    Nice opgave. Kommer rundt om stort set alt. Let at forstå. Fed inspiration.
  • 10-11-2013
    fin opgave til inspiration :)
  • 28-01-2013
    Givet af HHX-elev på 3. år
    god opgave godt indhold