SRP: Fibonacci-tal og "Alfabet" i Dansk og Matematik

SRP om Fibonaccital og Inger Christensens "Alfabet", skrevet i Dansk A og Matematik A, hvor jeg bl.a. giver en redegørelse for principperne og historien bag Fibonaccital og koblingen mellem Fibonacci-tal og det gyldne snit. Herudover giver jeg en analyse af Alfabet og kigger på matematikken i digtet.

Opgaveformulering

At gøre rede for Fibonaccitallene og relatere dem til digtsamlingen "Alfabet" (1981) af Inger Christensen.

Elevens kommentar

Jeg fik ikke 12 pga. den for korte dansk-del, herunder er især nærlæsningen af Cobaltbomben for kort og den samlede konklusion er alt for kort. Min matematikdel er rigtig god (der var dog lidt problemer med ligningerne).

Hvis du vil/overvejer at skrive om det samme i dit SRP, vil jeg råde dig til at låne bogen "De(t) gyldne snit - i kunst, natur og matematik" af Jesper Frandsen, afsnittet om phi og Fibonaccital er meget brugbart (jeg har skrevet hele min matematikdel ud fra det) og mht. Inger Christensen er der rigtig mange brugbare artikler at skaffe vha. biblotek.dk og nettet. Det skal dog siges, at Alfabet er en ret utilgængelig digtsamling, og man skal være meget god til dansk før jeg vil anbefale nogen at vælge dette emne.

Studienets kommentar

I enkelte ligninger mangler der tegn og symboler.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 2
Indledning 4
Fibonaccitallene og det gyldne snit 4
Fibonaccitallene kommer til Europa 4
Definition af Fibonaccitallene 5
Det gyldne snit 6
Simple egenskaber 9
Binets formel 9
Fibonaccitallenes tilnærmelse af det gyldne snit 14
Fibonaccitallene i naturen 16
Alfabet 17
De to systemer Fibonaccitallene og alfabetet 17
Systembrud – de relative og egentlige 19
Alfabet som skabelsesberetning 20
Sproget 20
ABCD-bomberne 21
Cobaltbomben findes 22
Alfabet som apokalypse 23
Tema 23
Konklusion 24
Perspektivering 24
Litteratur 25
Bilag 26

Uddrag

Indledning
Hvordan får man fagene dansk og matematik til at arbejde sammen i en SRP-opgave? Man finder selvfølgelig et meget langt, dansk systemdigt med masser af kød på og med et system så komplekst, at det kan bære en matematisk afhandling på 10 sider. Det lyder måske svært, men jeg fandt det systemdigt – eller de systemdigt skulle jeg måske nærmere sige. Inger Christensens digtsamling Alfabet fra 1981 har nemlig et helt matematisk aspekt indbygget, og så er det også interessant rent danskfagligt. I det følgende vil jeg gøre rede for digtsamlingens system, nemlig Fibonaccitalrækken og dens relation til det gyldne snit, herunder vil jeg gennemføre centrale beviser for talrækken. I den anden del af opgaven vil jeg analysere og fortolke Alfabetmed særligt fokus på digtet ”cobaltbomben” og med henblik på at forstå funktionen og formålet med systemet.

Fibonaccitallene og det gyldne snit
Fibonaccitallene kommer til Europa
Lad os skrue tiden ca. 800 år tilbage og kaste et blik på 1200-tallets Italien. Historisk set befinder vi os stadig i middelalderen, men flere og flere tendenser indikerer, at der er det paradigmeskift på vej, som senere vil vise sig at resultere i renæssancen. En af disse tendenser er en opblomstring af interessen i videnskab, herunder matematik. Matematikeren Leonardo Pisano (ca. 1170 – ca. 1250), bedre kendt under navnet Fibonacci (lat. søn af Bonacci), kom oprindeligt fra Italien, men blev uddannet i Algeriet. Han regnes i dag for middelalderens betydeligste italienske matematiker. Fra ca. 1992 rejste han rundt i bl.a. Syrien og Byzans og fik derved et indgående kendskab til græsk og især arabisk matematik. I 1202 videregav han den indsamlede viden i værket Liber Abacci (lat. Bog om (be)regning), hvor han introducerede Europa til det talsystem, vi bruger i dag, nemlig arabertallene (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 0) ved konsekvent at bruge dem i sine udregninger. Derudover anerkendte han negative tal som løsningsligninger, ...

---

Alfabet
Inger Christensen (1935-2009) skrev digtsamlingen Alfabet i 1981. To verdenskrige havde netop kostet 65 millioner mennesker livet, og alligevel havde jordens befolkning fordoblet sig fra 2 mia. i 1936 til 4 mia. i 1975 med hungersnød og fattigdom til følge . Fra afslutningen af Anden Verdenskrig havde den kolde krig med Cubakrisen medført eksperimenter med atomprøvesprængninger og kernevåben, opstilling af mellemdistancemissiler, oprustning og en global økologisk krise. Potentielt set kunne den kolde krig blive ”varm” og en atomkrig bryde ud med global destruktion til følge.
Det er ikke første gang Inger Christensen skriver systemdigte eller berører emnerne natur og videnskab. I digtet ”Det” (1972) behandles noget lignende, ligeledes med det matematiske system i hånden. Jeg vil i det følgende analysere og fortolke Inger Christensens digtsamling Alfabet med henblik på at forstå systemets funktion og digtsamlingens budskab.

De to systemer Fibonaccitallene og alfabetet
I digtsamlingen Alfabet fra 1981 bruger Inger Christensen Fibonaccitalrækken som system fra og med F2. Det første digt er således 1 vers langt, det næste 2, 3, 5, 8, 13 osv. Vi kan vha. Binets formel regne ud hvor lang hele digtsamlingen således må blive fra a til å:... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind