Kilder

Her kan du læse et uddrag fra siden “Wilsons 14 punkter?”:

Det afgørende ved fredsslutningen i Versailles var, at grænserne mellem staterne blev forsøgt ordnet efter nationalitetsprincippet. Det betød, at statsgrænserne skulle følge grænserne for nationaliteterne. Før krigen havde flere europæiske lande - fx Østrig-Ungarn - rummet store nationale mindretal, hvilket havde givet intern uro. Med det nye, mere demokratiske princip håbede man på større stabilitet og sammenhængskraft i det enkelte land. 

Et lykkeligt eksempel på grænsedragning efter nationalitetsprincippet var den danske genforening i 1920, hvor Sønderjylland igen kom til at høre under Danmark efter en demokratisk folkeafstemning. Her blev den dansk-tyske grænse flyttet fra Kongeåen syd for Kolding til den nuværende placering ved Kruså nord for Flensborg.

Grænsedragningen efter nationalitetsprincippet førte dog også til problemer. Blandt andet fordi det ofte var svært i praksis at trække en grænse mellem to befolkningsgrupper. Navnlig Øst- og Sydøsteuropa forblev et område, hvor landene var præget af interne konflikter og nationale spændinger. Flere af landene udviklede sig med tiden til diktaturer.