Versaillestraktaten (1919)

Overblik

Under våbenstilstanden og efter Tysklands overgivelse mødtes de sejrende allierede magter på slottet Versailles lidt uden for Paris for at få orden på Europa. Det er her, man underskriver freden efter 1. Verdenskrig, den såkaldte Versaillestraktat. Fredsforhandlingerne varede fra den 18. januar 1919 til den 10. august 1919. Traktaten blev underskrevet den 28. juni 1919 og indeholder fredsbetingelserne og placerer skylden for krigen.

27 lande deltog i forhandlingerne, hvor de centrale aktører var Frankrigs regeringsleder Georges Clemenceau, USA’s præsident Woodrow Wilson og Storbritanniens Lloyd George. Tyskerne, østrigerne og tyrkerne måtte ikke deltage i fredsforhandlingerne. De fik præsenteret traktaten den 7. maj, hvorved traktaten for dem virkede som et diktat bestemt af de sejrende magter. 

Den amerikanske præsident Wilson og tyskerne håbede begge på, at det var Wilsons 14 punkter, der blev udgangspunkt for forhandlingerne, men Frankrig og England underminerede Wilson og Tysklands intentioner. Det blev derfor hurtigt klart, at det ikke blev Wilsons 14 punkter, der blev udgangspunktet for freden i Versailles. 

Versaillestraktatens indhold

Versaillestraktaten indeholder i alt 440 punkter. Indholdet i Versaillestraktaten viser hurtigt, at formålet med freden har været at straffe og destabilisere Tyskland og på den måde sikre fred i Europa. Det ser man både på et økonomisk, militært og territorielt plan. Tyskland måtte ifølge traktaten afstå 13,5% af sit territorium, 10% af sin befolkning og 15% af sin produktion. 

Krigsskadeerstatning

Den væsentligste paragraf i traktaten er uden tvivl krigsskyldsparagraffen. Den placerede entydigt skylden og ansvaret for krigens udbrud hos Tyskland. I traktaten lyder argumentationen således i artikel 231:

De allierede og associerede regeringer erklærer, og Tyskland anerkender, at Tyskland og dets forbundsfæller er ansvarlige for at have forårsaget alle de tab og al skade, som de allierede og associerede regeringer og deres folk har lidt som følge af den krig, som blev dem påtvunget ved Tyskland og dets forbundnes angreb.

Tyskland skulle derved betale en enorm krigsskadeerstatning til Frankrig, England, Italien og Belgien og på den måde miste økonomisk kapacitet til at kunne true andre europæiske stater. Erstatningskravene lyder således:

  • Tysklands erstatningsbestemmelser blev først fastsat i 1921 af en nedsat kommission. Kravet lød på 6,6 milliarder £. 
  • Frankrig skulle overtage Tysklands Saar-område i Sydvesttyskland (Saarland) i 15 år, h
...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind