Tidslinje

Optakt til 1. Verdenskrig

1878: Det tyrkiske osmannerrige opgiver store landområder på Balkan, fordi riget er ved at falde sammen. Dette gør, at Serbien derefter bliver en selvstændig stat. I Serbien skabte det håbet om at danne et Storserbien, som ikke var afhængig af Østrig-Ungarn. Dette håb fik senere store konsekvenser for udbruddet af 1. Verdenskrig, da Serbien utilfredshed over Østrig-Ungarns ekspansion blev et af motiverne for at myrde den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand. 

1879: Tyskland og Østrig-Ungarn etablerer et fælles forbund, sådan at Østrig-Ungarn vil få en større sikkerhed over for Rusland.

1882: Italien tilslutter sig forbundet med Tyskland og Østrig-Ungarn, og alliancen får navnet Tripelalliancen. En mere generel betegnelse for alliancen er blot Centralmagterne, som refererer til landenes geografiske placering i Europa. 

1894: Frankrig og Rusland indgår en militæralliance som modvægt til Tripelalliancen. Dette giver Frankrig en større sikkerhed over for Tyskland, som nu er omringet af Rusland og Frankrig på hver sin side. 

1897: Tyskland begynder at opruste sin flåde. England gør det samme umiddelbart efter. 

1904: England danner alliance med Frankrig af udenrigsstrategiske grunde. Denne alliance kalder man for Entente Cordiale (“En allia…

...

1. Verdenskrig

1914

28. juli afviser Serbien kravene fra Østrig-Ungarn, og Østrig-Ungarn erklærer derfor Serbien krig. 

29. juli iværksætter Rusland en total mobilisering af sin hær, fordi landet er allieret med Serbien. 

1. august erklærer Tyskland krig mod Rusland, fordi Tyskland er i alliance med Østrig-Ungarn. 

3. august erklærer Tyskland krig mod Frankrig og rykker sine tropper ind i det neutrale Belgien. Målet var at erobre Paris, men det lykkedes ikke, og krigen udviklede sig herefter til en såkaldt “stillingskrig” på vestfronten, som refererer til, at Krigen kun flyttede sig minimalt, mens krigen varede. 

4. august kræver England, at Tyskland trækker sig ud af Belgien (England havde i 1839 lovet at beskytte Belgiens sikkerhed). Tyskland nægter, og England erklærer Tyskland krig. 

12. august erklærer England og Frankrig Østrig-Ungarn krig. 

5. september begynder britiske og franske soldater at grave sig ned
for at stoppe tyskernes fremgang i Frankrig. På den måde opstår krigens første skyttegrave, som kommer til at præge fronten fremefter. 1. Verdenskrig bliver derfor også kaldt for en skyttegravskrig. 

1915

I foråret slutter Italien sig til Tripelententen efter hemmelige forhandlinger i London. Det lykkedes ententen at få Italien til at erklære Østrig-Ungarn krig mod at få landudvidelser til gengæld. 

25 april indleder Frankrig og England et angreb på Det Osmanniske Rige, fordi de tror, at det er centralmagternes svageste led. Ententen vil indtage Istanbul. Tyrkerne er dog stærkest, og Frankrig og England mister tilsammen 44.000 mand i et slag, der varer helt frem til den 28. december. 

1916

21. februar begynder slaget om Verdun, som blev et af 1. Verdenskrigs største slag. Tyskland indleder en offensiv mod byen Verdun, som havde til formål at tvinge den franske hær ud i en udmattelseskrig, så deres mandskabsressourcer blev udtømt. Det lykkedes dog ikke tyskerne at indtage byen. Kampene om Verdun varede helt indtil 16. december. Over 250.000 mennesker mistede livet. 

I marts etablerer England en blokade af Tyskland, som skulle forhindre Tyskland i at ska…