Vær dig selv

Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet ”Vær dig selv”. Digtet er skrevet af Vita Andersen og udkom i Tryghedsnarkomaner fra 1977. 

Resumé

Husmoren Sally har bagt en kage, fordi hun får gæster i familien. Hun er i tvivl om, hvordan hun skal dekorere den. Skal der være flødeskum eller glasur på, spørger hun sin mand. Manden svarer, at hun selv må afgøre det. Hun tænker, at glasur er dårligt for tænderne, mens flødeskum feder. Hun spørger også manden, om hvad hun skal tage på af tøj. Det gider han ikke svare på, men siger blot irriteret, at hun skal være sig selv.

Sally løser sit problem ved at dekorere kagen med glasur på den ene halvdel og flødeskum på den anden. Hun tænker, at gæsterne vil se kagen og beundre hende som en god husmor. Det er en genial løsning. Men manden siger bare, at det ser dumt ud. Han gider heller ikke hjælpe hende, da hun igen spørger til sit tøj.  Han bliver irriteret over hende og gentager, at hun bare skal være sig selv. Hun skal holde op med at være skør.

Mens Sally klæder sig om, opremser hun de ting, hun kan. Det er alt sammen en husmors opgaver. Hun undrer sig over, om der er noget skørt ved det.

Analyse

Komposition

Digtet består af fem strofer med forskellig længde. Stroferne varierer fra fire til tolv verselinjer. Formen er fri og uden rim eller fast rytme. Det er den genre, som kan kaldes for et prosadigt.

Ser vi på den indre komposition, så virker digtet faktisk lidt som en kort novelle. Sallys tvivl om kagen til gæsterne sætter handlingen i gang. Den får vi ridset op i den første strofe. I den anden strofe hører vi mandens svar. Eller rettere hans manglende svar. 

I den tredje og fjerde strofe er det, som om digtet gentager det samme handlingsmønster. I tredje strofe hører vi, at Sally har fundet en løsning på sit problem med kagen, men i den næste strofe bliver hun igen skudt ned af manden. Han virker irriteret over hendes uselvstændighed.

På den måde får vi udfoldet en ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind