Det smukke rum

Her får du hjælp til at analysere og fortolke ”Det smukke rum”. Digtet er skrevet af Vita Andersen og udkom i Tryghedsnarkomaner fra 1977. Du kan også lytte til podcasten, hvor vi går i dybden med digtet.

Resumé

I digtets første strofe får vi beskrevet et smukt rum. Væggene er ferskenfarvede med høje træpaneler. Der ligger et hvidt hyrdetæppe på gulvet, og der en madras dækket af et tæppe i patchwork med puder, der passer til i farverne. Udefra hører man lyden af børnestemmer. Vi får fornemmelsen af, at digtet foregår i et velindrettet soveværelse hos en børnefamilie.

I den anden strofe tager digtet en voldsom drejning. For i hjørnet af værelset sidder en kvinde gemt under et tæppe. Hun virker til at være i en voldsom psykisk krise, da hun rokker fra side til side og kommer med dyriske klynkelyde.

I den tredje strofe hører vi, at kvinden rejser sig. Hun folder tæppet sammen og lægger det pænt på madrassen. Hun ordner sit ansigt og hår med hænderne, så man ikke kan se, at hun har grædt. Så forlader hun rummet og lukker døren bag sig. Hun siger til børnene, at de skal rydde op, fordi deres far snart kommer hjem.

Komposition og genre

Digtet er opdelt i tre strofer af forskellig længde. De har 9, 5 og 11 verslinjer. Formen er fri og uden en rimstruktur og fast rytme. Vi kan også se af det ligefremme og hverdagsagtige sprog, at digtet er en form for prosadigtning.

Hele den første strofe beskriver soveværelset, og hvordan det kan betragtes som smukt i konventionel forstand. Der er brugt tid og penge på at indrette det med f.eks. matchende farver og for 70’erne moderigti...