Analyse

Her får du hjælp til at analysere Vita Andersens digtsamling Tryghedsnarkomaner

Tryghedsnarkomaner består af 41 digte. Enkelte af dem skal læses i sammenhæng, men generelt er der tale om selvstændige digte, der skal læses hver for sig. De har dog en række fællestræk i form og indhold, som vi vil gå ned i her. Du kan læse mere om:

Vi har fokus på de overordnede træk i analysen her. Hvis du arbejder med digtsamlingen som værk, vil vi anbefale dig, at du udvælger et lille antal digte, som du går i dybden med. 

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Digtene i Tryghedsnarkomaner giver stemme til realistiske kvindeskikkelser i mange forskellige aldre og livssituationer. Det er udelukkende kvinder, der er utilfredse med deres liv, som vi møder i samlingen. Det er også kvinder, som ikke formår at bryde ud af deres dårlige livssituationer. Et gennemgående fællestræk for samlingens kvinder er en idé om, at alting handler om at finde en mand og holde fast i forholdet til ham. Kvinderne forestiller sig manden som den eneste vej til et godt og trygt liv. 

”Jeg kan jo også blive gift” handler til eksempel om en ung kvinde, der arbejder på et kontor. Hun afskyr jobbet, som hun finder drænende og kedeligt. Derfor finder hun på alle mulige ting for blot at fordrive tiden frem til fyraften, hvorefter hun tager ind til byen og prøver at shoppe sig glad, selvom hun ikke har råd til det. Hun er meget optaget af sit udseende, da hun ser det som en mulighed for at finde en mand at gifte sig med. På den måde kan hun få økonomisk tryghed og stoppe med at arbejde på samme tid. Tanken om manden som en redning understreges af, at kollegaerne bliver misundelige, hvis en af pigerne skal giftes. De taler om ”en til der er undsluppet”.

Forestillingen om en mand som vejen til tryghed og lykke går dog aldrig i opfyldelse for kvinderne i samlingen. I stedet kommer de til at gå på kompromis med deres egen identitet og lykke for at holde på mændene. De lever generelt ulykkelige tilværelser, men de tør aldrig bryde ud og frigøre sig. De sætter følelsen af tryghed i et forhold højere end sig selv. Vi ser således mange kvinder, som egentlig har erkendt deres ulykkelige situation og er parate til at bryde ud af dårlige forhold, men de stopper sig selv i det. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind