På de næste sider får du hjælp til at analysere “Trekanter af lykke”. Kortfilmen er instrueret af Jannik Dahl Pedersen og udkom i 2014.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til analyse af kortfilm:
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Filmen foregår i et velhavende forstadsmiljø for samfundets øvre middelklasse, hvor alt handler om at tage sig godt ud. Børnene går på privatskole, ferierne er på første klasse og selv hundene har en stamtavle, der får dronningens slægtstræ til at blegne i sammenligning.
Sådan lyder de i hvert fald, når nabokvinderne taler sammen på vejen. Vi får dog et indtryk af, at der også er en god mængde overdrivelse og forstillelse på spil, når de rige fruer forsøger at overgå hinanden i statussymboler.
Det bliver især tydeligt, da Hannes søn og genboens søn begynder at efterligne deres mødres pralende adfærd:
SIMON: Jeg har ti hundehvalpe.
ANDREAS: Jeg har tyve!
[10:10-10:13]
Her får vi på fornemmelsen, at Hanne nok ikke er den eneste i miljøet, der smører tykt på. Det er altså et overfladisk miljø, hvor det betyder meget, at man fremstår lige så velhavende som sine naboer.
Vi får et kig ind bag facaden i familiens hus. Det indvendige tager sig helt anderledes ud end den fine facade. Alt er i forhold, bortset fra de små områder, som kan ses gennem vinduet fra vejen. De områder ser umiddelbart pæne og velholdte ud, men de er som teaterkulisser uden reelt indhold.
Resten af hjemmet ligger i ruiner. Tapetet sidder løst eller er faldet af. Der er kun skelettet tilbage af køkkenet. De fleste af gulvbrædderne er også væk.
