På de næste sider får du hjælp til at analysere “til mine forældre”. Digtet er skrevet af Gustaf Munch-Petersen og udkom i 1932 i det nøgne menneske.
Vi tager fat i de vigtigste analysepunkter, som vil være centrale at få med i din analyse af digtet. Du kan sagtens gå videre i din analyse, end vi gør her.
Du kan bruge vejledningen til digtanalyse, hvis du vil arbejde videre med digtet på egen hånd:
Der er en del gentagelser
Der er ingen enderim eller fast rytme i digtet. Til gengæld er der andre virkemidler, som bidrager til at løfte den sproglige stil og skabe en struktur, som sproget til at klinge som et digt.
Et af de virkemidler er gentagelsen, som der er flere eksempler på i digtet. Et eksempel er, at de to først vers begge begynder med ordene ”jeg blev”. Denne form for gentagelser hedder anaforer. En anafor er nemlig en gentagelse af den første del af et vers eller en sætning.
Senere er der lignende anaforer med ordene ”opdrog mig” og ”skal jeg”. Der er også en del vers, der begynder med ”jeg”.
Gentagelserne giver sproget et mere højtideligt udtryk. De får det ellers prosaiske sprog til at klinge mere som poesi. F.eks. her, hvor en lille opremsning bliver brudt op på flere vers, der begynder med ”min”:
at min verden er en anden end jeres,
min glæde,
min smerte en anden end jeres —
Her giver anaforerne en struktur til sproget, som understøtter sætningernes inddeling i vers. Inddelingerne i vers tager også tempoet ud af digtet og giver derved en større vægt til de enkelte verselinjer. Det opfordrer læseren til en dybere eftertanke.
