[1]

til mine forældre

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”til mine forældre” af Gustaf Munch-Petersen. Digtet er udgivet i digtsamlingen det nøgne menneske i 1932.

Analysehjælpen her er til dig, der vil arbejde grundigt med digtet. Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang. Derefter gennemgår vi de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Her kommer vi ind på komposition, genre, fortælleteknik og sproglige virkemidler. Til sidst hjælper vi dig også med at fortolke og perspektivere digtet. 

Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Livet forstås metaforisk som et land

Et af digtets få sproglige billeder er den metaforiske forståelse af livet som et land. Det lyriske jeg taler nemlig om, at han er på vej til sit ”eget land”:

jeg tror, jeg har ret, naar jeg gaar til mit eget land.
men jeg gaar tøvende —

Vi skal opfatte det lyriske jegs land som en modsætning til det land, som hans forældre lever i. Der er ikke umiddelbart tale om konkrete lande, men om billeder på forskellige måder at leve sit liv. Billedet trækker på den kognitive metafor, som kan kaldes for livet er en rejse.

Billedet understreger, at det lyriske jeg endnu ikke har totalt forladt forældrenes ”land”. Han er lige så langsomt på vej i den frigørelsesproces, der lader ham skabe sit eget liv. Det er samtidigt en proces, som skaber usikkerhed. Det er ikke let at frigøre sig, selvom man er fast besluttet på at gøre det. 

Senere i digtet bruges udtrykket ”verden”, som er en lignende metafor. Den intensiverer dog oplevelsen af at leve et helt andet liv, end forældrenens.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

til mine forældre

[1]
Bedømmelser
  • 12-11-2023
    Givet af HF-elev på 2. år