Formalia

Her får du hjælp til de formelle krav i dit studieretningsopgave. Det er vigtige krav at overholde, hvis du vil have en god vurdering af opgaven. De er faktisk ikke særligt vanskelige at leve op til, men det er helt nødvendigt, at du gør det.

Først kan du læse om, hvor lang din SRO skal være. Her giver vi også gode råd til dig, hvis du har for meget eller for lidt indhold. Dernæst ser vi på kravene til forside og indholdsfortegnelse, og vi viser dig, hvordan du kan sætte indholdsfortegnelsen automatisk op i Word.

Du får også en grundig vejledning i kravene til kildehenvisninger, litteraturliste og citater.  Vi viser dig, hvordan du skal gøre det i praksis igennem en masse konkrete eksempler. Du kan også få hjælp til at anvende de automatiske funktioner i Word.  

Til sidst kan du læse om brugen af bilag i en SRO.