Komposition

Eventyret begynder in medias res

Eventyret kaster os fra første sætning ind i snemandens perspektiv og dens oplevelse af verden:

"Det skrupknager i mig, så dejligt koldt er det!" sagde snemanden. "Vinden kan rigtignok bide liv i én! Og hvor den gloende der, hun glor!" det var Solen, han mente; den var lige ved at gå ned. "Hun skal ikke få mig til at blinke, jeg kan nok holde på brokkerne!"

Eventyret begynder altså med en replik fra snemanden, som med det samme afslører, at det er et tingseventyr, vi skal til at læse. Snemanden er besjælet, og vi fornemmer tydeligt dens naive og lidt barnlige perspektiv på verden. Den har en instinktiv skepsis over for solen, selv om den ikke ved, at solens stråler kan smelte den. Den har omvendt en umiddelbar sympati for den kolde vind. 

På den måde placerer indledningen os hurtigt og effektivt midt i snemandens verden. 

Forelskelsen i kakkelovnen er vendepunktet

Eventyrets handling når et vendepu...