Englene

Her finder du vores analyse og fortolkning af Jytte Borbergs novelle “Englene”. Vores opgavehjælp er rettet mod en analyserende artikel om skildringer af engle i litteratur. 

Du kan begynde med at læse et resumé af novellens handling, så du kan tjekke, om du har forstået teksten. “Englene” er en modernistisk novelle og kan derfor virke som en mærkelig historie ved første øjekast. Du får også detaljerede ordforklaringer til svære ord i teksten.

Derefter kan du læse vores personkarakteristik af novellens centrale personer: faderen, moderen, drengen og dyrepasseren. Vi bruger personkarakteristikken til at analysere de meget forskellige reaktioner, som novellens personer har på englene. 

Du kan også se, hvordan vi analyserer novellens ordvalg og den betydning, det skaber i teksten. Vi kobler blandt andet ordvalget til måden, som englene skildres på. På flere måder lever englene ikke op til den klassiske forestilling om engle som guddommelige sendebude.

Endelig kan du læse vores analyse af novellens brug af symboler. Her kigger vi blandt andet nærmere på englene, buret og landskabsmaleriet på bagvæggen, og vi kobler symbolikken til novellens tematik.

Afslutningsvis finder du vores samlede fortolkning af Borbergs novelle. Som flere andre modernistiske tekster kredser “Englene” om eksistentielle temaer, og derfor kan historien om englene og deres længsel efter frihed og mening læses som et billede på, hvordan det er at være menneske.

På de følgende sider kan du blive meget klogere på, hvordan du analyserer og fortolker “Englene”. 

Novelleanalyse

Har du brug for mere hjælp til at analysere novellen? Det kan du få i Studienets vejledning til novelleanalyse.