I denne opgavehjælp hjælper vi dig med at skrive en analyserende artikel om skildringer af engle i litteratur, som tager udgangspunkt i novellen “Englene” af Jytte Borberg. Opgaven stammer fra skriftlig eksamen i Dansk A på HF den 2. december 2019.
Den analyserende artikel går ud på at analysere og fortolke, hvordan personerne i novellen reagerer på englene, og hvordan ordvalg og symboler er med til at skabe betydning i teksten.
Udover analysen indeholder vores opgavehjælp et resumé af novellen og ordforklaringer til de svære ord. Vi hjælper dig også til at forstå opgaveformuleringens krav og inddrage Ingemanns salme “Glade jul” i en perspektivering til det overordnede emne. I vores perspektivering inddrager vi også de to meget forskellige litteraturhistoriske perioder, som novellen og salmen er blevet til i. Det påvirker nemlig den skildring af engle, vi finder i teksterne.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag af vores opgavehjælp:
Sproget afspejler, at det er en modernistisk tekst
“Englene” af Jytte Borberg er på flere måder en spøjs fortælling. Det har at gøre med, at det er en modernistisk tekst, og det ses blandt andet i sproget.
Fortællingen er bevidst holdt i det, vi kunne kalde antikveret sprogbrug, med formuleringer som “overtyde sig om” (l. 5), “så yderst troværdigt ud” (l. 6) og “skønt dét også var moderens største ønske, lod hun fornuften råde” (l. 9-10). Det gammeldags sprog og den høje stil giver teksten et komisk udtryk. Især når vi tænker på, at det grundlæggende er en dramatisk historie om, hvordan nogle engle er blevet taget til fange af menneskene.
Noget andet, der springer i øjnene med hensyn til ordvalg, er, hvordan personerne alle benævnes ud fra deres rolle. Ordene “moderen”, “faderen”, “drengen” og “dyrepasseren” optræder mange gange, så personerne kun i mindre grad omtales via personlige pronominer (stedord) og slet ikke via et navn. Det får dem til at fremstå som typer - næsten som vi ser det i eventyr. Det gør også, at de er flade; vi ser ikke personerne ...
