Filmiske virkemidler

Her hjælper vi dig med at analysere, hvordan de filmiske virkemidler bidrager til skildringen af Iris og hendes sorg i Jonas Risvigs kortfilm “Sort som Iris”. Sorgen vises ikke direkte (fx som Iris, der græder), men indirekte via virkemidlerne.

Lyd vs. billede

“Sort som Iris” er en film stort set uden tillagt effektlyd. Til gengæld domineres lydsporet af dialogen mellem Iris og socialarbejderen og af den rytmiske underlægningsmusik. Begge dele bidrager til at fremstille Iris’ sorg.

Kortfilmen bruger lyden på en opsigtsvækkende måde. Typisk følges lyd- og billedsiden ad i en film, så lyden direkte understøtter det, vi kan se. Men i “Sort som Iris” kører lydsporet relativt uafhængigt af billedsporet. Fx dominerer samtalen mellem Iris og socialarbejderen lydsporet, men er stort set fraværende i billedsporet, hvor vi ser andre ting. Denne modsætning fanger vores opmærksomhed, fordi den er usædvanlig.

Men selvom lyd og billede viser noget forskelligt, viser begge, at Iris er i sorg. Vi ser fx en klar modsætning mellem det triste lydspor og det lykkelige billedspor, da vi hører socialarbejderen fortælle, hvordan han havde svært ved at slippe sin far efter hans død, mens vi ser Iris pjatte glad rundt med sin far (03:48-04:06). Mens lydsporet foregår i nutiden, viser billedsporet flashbacks til fortiden eller...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind