Dramaturgi
Her hjælper vi dig med at analysere, hvordan dramaturgien bidrager til at skildre Iris’ udvikling og sorg i Jonas Risvigs kortfilm “Sort som Iris”. Dramaturgi betyder måden, som filmen er opbygget og skaber spænding på.
Handlingen er opbygget omkring en indre og en ydre konflikt
Filmen er opbygget omkring to konflikter, der er tæt forbundet. Konflikterne skaber fremdrift og spænding, fordi vi gerne vil se, om hovedpersonen kan overvinde dem.
For det første er Iris i en indre konflikt med sig selv, fordi hun nægter at acceptere, at hendes far virkelig er død. Rent psykologisk ville vi sige, at hun er i fornægtelse. Sorgen får hende til at opfinde en fantasiverden, hvor hun kan se spøgelser og føle, at faderen stadig er hos hende.
For det andet kommer Iris’ indre konflikt til udtryk som en ydre konflikt med den mandlige socialarbejder. Iris nægter at samarbejde og truer og provokerer manden, så han ikke skal tage hende med.
Begge konflikter bliver løst til sidst. Iris indser, at socialarbejderen kun vil hende det godt og accepterer derfor at følge med ham. Derudover accepterer hun omsider, at faderen virkelig er død.
Udover parallellen mellem de to konflikter er der endnu en parallel i filmen. Iris’ verbale slåskamp med socialarbejderen spejles i hendes lege-slåskamp med faderen. På den måde understreger filmen, at det handler om Iris’ kamp for at komme igennem sorgen.
