I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Skabt for hinanden”. Novellen er skrevet af Svend Åge Madsen i 1995 og udgivet i antologien Skabt for hinanden og andre dystopier.
”Skabt for hinanden” er en science fiction-novelle, som beskriver en fremtid, hvor de fleste mennesker har ”nærsyn”, dvs. er koblet på mediestrømmen via indopererede antenner. Hovedpersonen lever gennem sin medievirkelighed og ænser ikke verden uden for den.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning og perspektivering. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
I novellens afslutning møder hovedpersonen en pige, da han sidder på en bænk i parken. Træt af at sjoske rundt. Hun sætter sig ved siden af ham. Han bliver fascineret af hendes talestyrede nærsyn og skifter til samme kanal, som han hører hende skifte til. I programmet ser han en pige og en mand sidde på en tilsvarende bænk. Han er fascineret af pigen i programmet og opdager, at hun er pigen ved hans side. Og at han selv er manden.
Indtil dette punkt har novellen egentlig været realistisk inden for rammerne af den sci-fi verden, som opstilles. Men her bryder den med realismen. De to bliver pludselig til hovedpersoner i programmet "Skabt for hinanden":
Mens violinerne suser rejser han sig. Med en stor bevægelse river han haleantennen af og slynger den fra sig. Den sejler gennem luften. Det kan man ikke i virkeligheden. Hvis den skal virke er den nødt til at være gjort grundigt fast. Men det er et flot billede.
Pigen har også rejst sig. Hun flænser hovedantennen ud af panden. I slow motion svæver den væk.
Bare sådan uden videre. Der er ingen mærker efter den tilbage i panden. Men det glemmer man fordi musikken er så stærk.
Og så begynder de at gå, de to. De har dårligt nok set på hinanden. Man ved på forhånd at det vil ske.
Programmet med hovedpersonen og pigen ender altså med, at de kobler sig af deres nærsyn og går sammen ind i virkeligheden. Hovedpersonen synes, det er urealistisk at flå antennerne af på den måde, men han er fascineret af de flotte billeder og den stærke musik.
