Personer og miljø

Hovedpersonen

Novellens hovedperson hader at kede sig og søger konstant det næste oplevelseskick. Det er dog ikke i den fysiske verden, han finder oplevelserne. I stedet er det på hans nærsyn, som er en teknologisk kobling mellem tv-signaler og hans nethinder, som lader ham være konstant opslugt af en medievirkelighed.

For hovedpersonen er nærsynet simpelthen identisk med livet som sådan. Livet i den fysiske verden omkring ham, regner han ikke for noget. Det ses tydeligt i hans tanker om tiden før nærsynet blev en realitet:

I gamle dage havde man sådan et stort monstrum der stod i hjørnet og flimrede. Folk sad på række, bundet til at se det samme, bundet til at blive i rummet. Jeg ved det fra nieren.
            Det må have været en lidelse for dem når de var nødt til at sidde i et venteværelse. Tomhed, afskåret fra livet. Eller når de kørte i bus, traskede rundt i en forretning, stod med opvasken. For ikke at tale om den tid hvor de sad og syede, eller klistrede papkasser til, hvad man nu arbejder med. Livet må have været én stor kedsomhed. Timer hvor der ikke skete noget som helst. Det er svært at forestille sig. Samtidig med at man vidste at alt muligt ophidsende, vigtigt, lystigt, sørgeligt udspillede sig omkring én. Man var bare ude af stand til at modtage signalerne. Afmægti...