Genre og komposition
”Simon Peder” er et episk-lyrisk digt
”Simon Peder” er et episk-lyrisk digt, fordi det både fortæller en sammenhængende historie (episk) og beskriver en særlig stemning, der griber Simon Peder, mens han sanser naturen fra sin fiskerbåd (lyrisk).
Det lyriske aspekt er det vigtigste i digtet, fordi digtet formidler hovedpersonens oplevelse af enhed i naturen. Simon Peder bliver grebet af en særlig stemning, da han pludselig erkender, at alting er gennemstrømmet af den samme ånd. Det bliver skildret i et poetisk, intenst og sanseligt sprog, som vækker stærke billeder og følelser hos os læsere. Allerede første strofe indeholder en lyrisk beskrivelse af en varm sommermorgen med milde vinde, små bølgeskvulp og blid blomsterduft:
Milde Morgenvinde, linde,
Kiøle heden Sommerluft,
Kruse Havets Vande, blande
Sig med Lundens Blomster-Duft.
Digtets episke aspekt består af fortællingen om Simon Peders erkendelse. Digtet begynder med en idyllisk naturbeskrivelse, inden Simon Peder bliver præsenteret i strofe 4. Her sidder han og fisker i sin båd, ganske som han plejer. Han ser sig omkring i naturen, lytter til fuglene og havet, og gradvist vokser en erkendelse frem i hans bevidsthed: Hele naturen taler med én stemme. Alt er gennemstrømmet af den samme guddommelige ånd.
Simon Peders erkendelse folder sig for alvor ud, da en gruppe blomster pludselig glider sammen og danner skikkelsen af en ung mand. Han træder frem for Simon Peder og sætter ord på den nye indsigt i naturens væsen:
Skuer du din Skabers Finger, som i Alting peger frem,
Og hver Aand, som opad stræber, viser til sit rette Hiem?
Saae du, da den tykke Taage fra dit kiekke Øie faldt,
At for sig er Alting Intet, men i Alt er Alting Alt?
Digtets episke træk bliver understreget af, at den unge, guddommelige skikkelse slutter sin tale med at stille Simon Peder en ny livsopgave:
O da læg din ringe Mede, kast den hurtig fra dig her!
Fisk du ikke meer skal fange, du skal fange Mennesker!
Digtet slutter altså ved at pege frem mod en handling, der ligger efter digtets afslutning. Simon Peder får at vide, at han ikke længere skal være fisker, men i stedet bør bruge sit liv på at indvie andre mennesker i sin erkendelse af, hvordan verden hænger sammen.
Handlingen i digtet lægger op til forskellige fortolkninger
Simon Peders udvikling og fremtid som ’menneskefisker’ kan tolkes på lidt forskellige måder. Det lader umiddelbart til, at Jesusfiguren gør ham til en slags religiøs prædikant, der ligesom Jesus selv skal forkynde en slags naturreligion for folk. Vi kan dog også tolke afslutningen som en opfordring til, at Simon Peder skal blive kunstner og formidle indblikket i naturen gennem sine værker. I den fortolkning er det med andre ord som om, Simon Peder bliver udpeget som et nyt romantisk geni, der skal følge i sporene på Jesus.
Under alle omstændi...
