Andre sproglige virkemidler

Digtets brug af opremsninger viser verdens mangfoldighed

”Simon Peder” indeholder flere opremsninger, som med få ord tegner et mangfoldigt billede af naturen og af verden i mere bred forstand. 

Vi kan betragte de første fire strofer som en lang opremsning af de naturfænomener, der præger den milde sommermorgen ved havet. Rolige vinde, blomsterduft, varme, sol, fuglesang, små krusninger på havets overflade. 

Opremsningen giver et hurtigt, men alligevel sanseligt og stemningsfuldt indtryk af situationen, som Simon Peder befinder sig i. 

I strofe 9-11 finder vi endnu en opremsning, da de forskellige blomsterarter, der vokser i nærheden, bliver nævnt. Der er både hvide liljer, kærminder, røde roser, aurikler og tulipaner i forskellige farver. Opremsningen viser, hvor mangfoldig naturens planteliv er. 

Blomsterne samler sig senere i digtet på mystisk vis til skikkelsen af en ung mand. Vi kan tolke den udvikling, som om mangfoldigheden kun er tilsyneladende – den eksisterer kun på overfladen. De mange forskellige blomster er i grunden udtryk for den samme ånd, der gennemstrømmer alting. 

Den unge mand/Jesus leverer endnu en opremsning, efter han er trådt frem fra blomsterne:

Finder det i Blomsterflokkens Glands, i Fuglens muntre Sang,
Kildens Røst, og Skovens livelige Svale, Solens Gang,
Udi Tidens gamle, store Sagn, i Harpens høye Lyd,
Skialdens Sang, den Vises Grublen, Heltens Daad og Qvindens Dyd,
Ikke blot en Glands, som slukkes, ey et Liv, som dræbes brat,
Men en evig Dag, som bryder selv igiennem Gravens Nat? 

Her er opremsningen endnu mere omfattende. ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind