Rim og rytme
”Simon Peder” indeholder mange enderim
”Simon Peder” indeholder en del enderim. I de første 15 strofer er der enderim i vers 2 og vers 4, mens der i strofe 16 er enderim i samtlige 16 vers.
Vi kan se på enderimene i første strofe herunder. Enderimene er fremhævet med fed skrift:
Milde Morgenvinde, linde,
Kiøle heden Sommerluft,
Kruse Havets Vande, blande
Sig med Lundens Blomster-Duft.
Det er altså kun vers 2 og 4, der har enderim. De to vers slutter begge på trykstærke stavelser.
I strofe 16 indeholder samtlige vers enderim. Vi kan fremhæve de første 4 vers:
Seer dit forhen blinde Øie eengang nu sin Skaber dog?
Har det endelig da lært at tyde dette stumme Sprog?
Finder det i Blomsterflokkens Glands, i Fuglens muntre Sang,
Kildens Røst, og Skovens livelige Svale, Solens Gang,
I strofe 16 slutter alle versene på en trykstærk stavelse. Alle enderim i digtet er dermed såkaldt mandlige rim.
Virkning
Enderimene underbygger digtets sammenhæng og harmoni. Derfor er der også flere enderim i sidste strofe, hvor naturens sammenhæng og harmoni for alvor er gået op for Simon Peder. Digtets form bliver med andre ord mere harmonisk og sammenhængende, da Simon Peder får forklaret naturens harmoni og sammenhæng af Jesus-figuren, der kommer til syne i blomsterne.
I de første 15 strofer er de mandlige enderim desuden med til at fremhæve forbindelser mellem ordene. I første strofe understreger rimet med ”Sommerluft” og ”Blomster-Duft”, at de to fænomener er forbundne. Blomsterduften er i sommerluften, sommerluften blæser blomsterduften omkring i landskabet. Det er også værd at bemærke, at rimordene har med sansninger at gøre. Luften kan føles og duften kan lugtes. Dermed bliver digtet sanseligt lige fra begyndelsen.
Rimmønsteret ændrer sig i sidste strofe
”Simon Peder” benytter sig af ét rimmønster i de første 15 strofer, inden rimmønsteret ændrer sig i sidste strofe.
De første 15 strofer blander balladerim og indrim
I de første 15 strofer er rimmønsteret bygget op omkring en blanding af balladerim og indrim.
Balladerim er en rimform, hvor hver anden verslinje rimer på kryds, mens der ikke er enderim i de to andre verslinjer. Rimmønsteret blev som navnet siger benyttet i balladen, der var en meget populær genre i romantikken.
Indrim er en betegnelse for hele stavelsesrim inden for samme verslinje. Det var også en populær måde at bruge rim på i romantikken, som digterne var blevet inspireret til ved at læse de gamle is...
